Frygten for ikke at være god nok

forumspørgsmål

Frygten for ikke at være god nok

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej. Der er ingen "klare" problemer, så det handler mere om ensomhed og tankerne om, at man ikke er god nok - frygten for at stå i vejen for andre eller skuffe dem og i sidste ende mig selv. Jeg tror, at det ville være lettere, hvis der var et konkret problem - at jeg kunne koble det til fedme, død i familien, fysisk smerte eller andet. Men det er der ikke. Hele livet, har jeg været andres "støttepæl". Det har betydet, at jeg aldrig rigtig snakker med folk om mine egne problemer - eller det ved jeg ikke engang, om de kan kaldes. Jeg føler mig ofte alene og har mange perioder, hvor jeg er utroligt nedtrykt. Det tror jeg, at jeg har haft siden 3. klasse eller noget. Jeg har altid været personen med alle svarene, også svarene på mine egne spørgsmål. Blandt min omgangskreds og nære venner, har jeg altid været den, som kunne klare at stå alene og samtidig passe på mig selv. Jeg er på ingen måde bagud i skolen, men jeg sætter ret høje krav til mine egne egenskaber, sommetider lidt for høje. Umiddelbart vil jeg ikke sige, at jeg ændrer mig selv eller mine meninger for andres skyld. Jeg har "bare" altid gemt mine sorger og problmer og sat andres i første række. Det er ikke fordi, at jeg går og er sur og trist døgnet rundt, på ingen måde. Faktisk tror jeg, at de fleste vil beskrive mig som værende ret positiv. Til tider kan jeg dog få nogle tilbagefald, hvor jeg føler mig frygteligt ensom. Jeg kan bryde sammen og begynde at græde på skolens toilet, eller når jeg ligger i sengen om aftenen. Men som en refleks, sætter jeg straks en facade op, når folk spørger ind eller kommer i nærheden. Måske er jeg bare lidt af en "pleaser". Men på en måde glemmer jeg også mine egne problemer, når jeg i stedet hjælper andre. Jeg tænker meget ofte over, at jeg burde sige det til nogen, tale om det. Jeg forbereder taler, prøver at gøre klart for mig selv, hvad problemet egentlig er, og om jeg selv har mulighed for at løse det. Endelig har jeg taget mig sammen. Nu skal det være. Men med det samme, når spørgsmålet falder, om der er noget galt - ender jeg med det samme opbrugte svar hver evig eneste gang. "Noget galt? Nej da, selvfølgelig ikke. Jeg er bare lidt træt." Selv overfor min mor. Jeg griner lidt af det og slår det hen, laver et hurtigt emneskift. Faktisk troede jeg, at problemet ville blive løst af sig selv, da jeg startede på gymnasiet her i sommers. At det ville hjælpe med nogle nye venner og et lidt højere fagligt niveau. Det gjorde det vel egentlig også. Jeg fandt hurtigt med i næsten alle mulige råd på skolen, hjælper til i Røde Kors og er så aktiv i det hele som muligt. Hver gang folk spørger mig, om jeg har lyst til at hjælpe yderligere til, stå for en opgave eller høre om deres problemer, siger jeg uden tvivl ja, næsten hver evig eneste gang. Jeg er utroligt glad for at kunne hjælpe andre, det er bestemt ikke det. Og dog. Citatet "Smil til verden, og verden smiler til dig", har jeg ihvertfald prøvet at klynge mig til. Håbet på, vidst, at det nok skulle komme til mig på et tidspunkt. At folk ville spørge ind til mig tyve gange, når der var noget galt. At de ville gøre mine problemer til deres problemer. At de ville brænde for en ting, som jeg har kær, som hvis det var deres egen. Men alt dette er ikke sket endnu. Jeg ved slet ikke, om det er muligt, at det sker. Måske har jeg bare for høje forventninger til andre også? Faktisk er jeg bare lidt i krise med mig selv. Men en ting er gået op for mig. At jeg har et problem, som jeg ikke selv kan løse. Et problem, som jeg ville ønske, at folk ville spørge ind til, når jeg ikke selv kan bryde isen. Men hvordan skal det ske? En lille hentydning - "Ja, altså det går da fint.. men det kunne gå bedre". Det tror jeg desværre ikke på. Jeg tror ikke på ret meget lige nu, ihvertfald ikke mig selv. Jeg ved ikke engang, hvad I kan hjælpe mig med. Om nogen vil svare, eller om det bare vil glide langsomt væk. Ihvertfald har jeg prøvet, og mon ikke at der sidder en lille ærkeengel derude, som kan give mig svar. „When the world says "Give up", Hope whispers "Try one more time"“

Kommentarer

Hej ...
Jeg ved godt jeg er lidt sent på den, men håber jeg kan hjælpe alligevel. Du skriver du ikke rigtig ved om du har et problem og der kan jeg så sige at det har du, for det er ikke sundt for nogen at gå rundt og være ked af det. Du skriver også at du håbede på at det forsvandt, da du skiftede skole og at det gjorde det lidt. Og det har jeg en muligvis grund. Måske er du trist fordi du også har brug for at fortælle om din sårbarhed at vise folk at du ikke er så perfekt, at du ikke kan alt selv og derved formindske dine krav til dig selv. Og grunden til at det hel blev lidt mindre var fordi du startede et nyt sted, hvor folk ikke kendte dig. Men jeg kan love dig en ting, følelsen vil aldrig forsvinde før du snakker med nogen også selvom du ikke føler der er et egenligt problem, så bare snak med en du stoler på, bare det at sige det hjælper. Jeg ved godt det er lettet sagt ind gjort, for jeg har det selv ligesom dig og jeg kan ikke få det sagt, for jeg ved ike hvad eg skal starte med. For jeg ved problemet er der, men jeg ved ikke hvad de andre skal bruge det til, så der kan jeg ikke hjælpe, men hvis du har modet, så sig det også selvom det ikke giver mening, for tristheden er nok.

Du skiver også at du tvivler lidt på ordsproget: smil til verden og verden smilet til dig. Og jeg tror stadigvæk på det, for du smiler til verden, men føler ikke den smiler igen og der vil jeg sige du bliver nød til at hjælpe den på vej. For hvis du altid går og er glad, hvordan skal verden så vide hvem du er inden i, du bliver nød til at smide masken før verden kan smile tilbage. Jeg ved godt, du måske føler det hele ville være meget letter hvis nogen spurgte sig, men så nemt kan det ikke være, for hvis du ikke viser det, så ser man det ikke.

Så mit råd til dig er at få det sagt til en du stoler på, for det forsvinder ikke af sig selv. Hvis du ikke kan få samtalen startet kan du jo bare vise dit indlæg til personen du har valgt og så gå derud fra. Hvis du er heldig vil personen starte og restenvil forhåbenligt gå let. Held og lykke med det. Håber snart du ser verden smile tilbage. :-)

398

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program