Mit liv er ret forvirrende her for tiden og derfor har jeg tænkt længe over om jeg skal tale med nogen om det. men hver gang jeg overvejer det kommer der noget i vejen. Jeg er utroligt ked af det hver aften og i forgårs oplevede jeg noget der føltes som et panik anfald… jeg tror ikke det var det med det føltes sådan.. jeg kastede mig rundt i min seng.. prøvede at skrige lydløst ned i puden for ingen skulle opdage mig. Jeg er meget ked af det i perioder.. her på det seneste er mine ”perioder” kommet oftere og oftere. De ting jeg oftest er ked af er den kæreste jeg fik for snart 3 måneder siden, som bor i England, grunden til jeg ikke har fortalt nogen om mine ”perioder” er at jeg ikke er klar til at fortælle om min kæreste (som ingen af mine familiemedlemmer ved noget om) er at så kan jeg ikke fortælle om mine mere deprimerende følelser fordi så vil de se at det er min kærestes skyld og måske tage ham fra mig. Hvis jeg forteller om mine perioder først vil de sikkert spørge ind til hvorfor, og jeg bliver bliver nødt til at fortælle om kæresten. Så går det jo lige op. Spørgsmålet er nu at jeg simpelhen ikke ved hvad jeg skal gøre! Jeg vil helst gerne være glad igen men det er som om jeg ikke kan være glad hverken med eller uden min kæreste… min kæreste er fantastisk men han har næsten ikke tid til mig længere og jeg savner han meget. jeg har længe prøvet at fortælle ham at han bliver nødt til at sætte mere tid til side til mig hvilket varer i 2 lykkelige dage hvorefter han først (igen) skriver til mig ved ottetiden… Jeg håber i har nogle råd til mig fordi jeg er fuldstændig faret vild i mine egne tanker.