Det er bare mig - generelt mig. Jeg har haft noget kørende med en dreng over nettet, som vi har aftalt at mødes og sådan da - og så ved han at jeg har problemer, og jeg har konfronteret med ham om at han ikke skal prøve på at være min psykiater fordi det kan pisse mig af hvilket jeg så også har sagt at mit liv er ret rodet og at jeg ikke kan få et forhold i mit liv fordi det hele kan ikke bare passe ligenu sammen. Men før jeg mødte ham, var jeg fuldstændig nede på jorden - havde selvmordstanker og alt det der. Ville dø, og så kom han - han reddede mig, han reddede mig da jeg overvejede at forsøge selvmord igen. Siden da har jeg ikke cuttet meget, kun lidt - dog er mine problemer blevet værre her på det sidste, fordi jeg bor på et opholdssted ( lang historie) Så næsten hver eneste dag skal vi ALTID skændes over nogle enkelte ting, og sådan da - og hvergang jeg skriver at jeg har det dårligt, så jeg går tidligt i seng hvilket ender altid med at han bliver længe oppe fordi han er bekymret for mig. Indtil jeg svare ham, og ignorere igen - han bliver ved og ved. Det er ret umuligt for mig, fordi jeg jo elsker ham og har fortalt at mine følelser er altså oprigtige. Helt oprigtigt. Så jeg kan ikke længere nu, hvor jeg så har for lidt siden sagt stop. Sagt stop. At han skal finde en bedre pige, fordi jeg ikke kan tilpasse mine ønsker for at være den perfekte pige for ham og at jeg har det svært og sådan da. Han er ret ked af, og .. jeg har bare sagt at han skal gå i seng og at jeg vil altid elske ham. Men jeg føler ligenu .. at det hele er fuldstændig ramlet sammen, at jeg har begået en fejl og at jeg har brug for et kram fra ham. Endnu værre er at mine selvmordstanker er kommet frem igen, fordi .. det hele er blevet lort, og så nu ham er det blevet værre hvilket gør det jo svært. Han nåede jo at redde mig - fra mit overvejelse om selvmord. Hvad fuck skal jeg gøre? Skal jeg gå tilbage til ham? Jeg vil ikke udnytte ham, eller hvad det er nu det.. Han er sød, forstående og meget mere men jeg er ikke klar til at han skal "høre" om mine følelser, tanker og sådan da. Han ved ikke at jeg er blevet misbrugt da jeg var lille, at jeg blev slået af mine begge forældre og at min far var alkoholiker (fortsat) og sådan da. Det ved ingen dog, men det har jeg overvejet - men det slog jeg så tanken væk fordi jeg vil ikke og nu savner jeg ham. Hans glade smil.. det hele