Det gør ondt inderst inde

forumspørgsmål

Det gør ondt inderst inde

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 9 år 9 måneder siden

 

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal hverken starte, eller slutte. Men jeg skal ud med det, for jeg er ved at blive sindssyg af at holde det inde. Jeg ved der er meget at læse, men hvis du har tid vil det betyde meget for mig hvis du gad læse det.
Jeg tror det begyndte engang for ca. 2 år siden. Jeg blev uvenner med to piger fra min klasse, der gennem årene har stået mig meget nært. De begyndte at ”sende nogle efter mig” som var ca et år end vi var dengang (vi gik i 7 klasse) De begyndte at skrive grimme beskeder til mig, og en dag kom de ind i vores klasse med nogle fra 8 klasse, og stillede sig op rundt om mig og mine venner. En af de to ”veninder” fra min klasse havde lidt tid inden vi blev uvenner været med mig inde i et computer rum hvor jeg var blødt igennem på en stol, fordi jeg ikke vidste jeg allerede ville få min mens. Så da de kom ind i klassen med 8 klasserne, kastede de en pakke tamponer hen til mig, og sagde så at jeg nok skulle til at bruge dem, så jeg ikke blødte igennem på flere af skolens stole, for det kunne godt gå hen og blive dyrt for skolen ellers. De grinte og gik ud, og det var SÅ ydmygende. Klassen var fyldt, og alle kiggede bare på mig. Hvad der skete derefter husker jeg ikke præcist, men jeg tilgav dem i hvert fald.
Jeg blev så med tiden rigtig gode veninder med den ene af de to piger igen, og vi endte faktisk med at blive bedsteveninder (I 8 klasse). Jeg begyndte at have det godt igen. Men så startede nogle af 9 klasserne på skolen at kalde mig en mand, fordi de synes jeg lignede en sagde de. Min bedsteveninde var meget sådan, de er bare nogle svin, når jeg snakkede med hende, men så snart 9 klasserne var der forsvarede hun mig ikke rigtigt. Jeg fik lidt indtrykket af at hun gerne ville være gode venner med 9 klasserne og blive en del af dem. Min bedsteveninde og jeg begyndte at gå med en pige fra 9 klassen, men det var lidt som om de var gode veninder, og jeg var der bare. Min bedsteveninde begyndte at pjække med hende, og jeg skulle altid dække for hende over for vores lære. Når jeg så efter skole kom hjem til min bedsteveninde hvor de hang ud, sad de og bagtalte mig/svinede mig i kodesprog. Jeg forstod hvad de mente, men sagde ikke noget. Jeg var for usikker til at forsvare mig selv og skride. Så jeg blev, som ingenting var hændt. En dag da min bedsteveninde var i sol, og jeg sad og ventede på hende, så jeg i hendes sms’er at hun havde skrevet alt muligt grimt om mig til hende fra 9 klasse. Igen sagde jeg ingenting og forsvarede ikke mig selv. I weekenden havde min bedsteveninde så sagt til mig hun holdte fest, og jeg skulle da helt sikkert med. Så jeg glædede mig, og gjorde mig klar og skrev så nogle smser til min bedsteveninde om hvornår jeg skulle komme, og ringede en masse gange, uden svar. Jeg tænkte hun nok bare var i bad og begyndte at gå derover (vi boede 4 minutter fra hinanden). Hun bor i lejlighed og man kan sagtens høre når nogle åbner døren i entreen og går op i opgangen. Så jeg gik op i opgangen og op på øverste sal, hvor hun boede og lige 5 sekunder inden jeg nåede helt op, fik jeg en sms fra hende: ”lad vær at kom, det bliver ikke til noget alligevel” Og bag den tynde dør til lejligheden hvor hun boede, kunne jeg høre hende og pigen fra 9 klasse sidde og grine. Igen gik jeg bare hjem, og lod som ingenting var sket. Da jeg kom hjem, skrev jeg en sms hvor jeg blev sur på min bedsteveninde, og sagde jeg ikke synes vi skulle være bedsteveninder mere efter som, hvordan hun havde behandlet mig. Det passede hende ikke helt, og hun begyndte at sende folk fra 9 klasse efter mig igen (Også hende pigen hun var sammen med) Jeg modtog truende opkald hele tiden, og blev råbt af på gangen i skolen, hvor de ellers fik øje på mig. Jeg blev konstant truet med tæsk, og blev kaldt grimme ting. Jeg kunne ikke klare det mere, og brød sammen foran mine forældre, og de kontaktede skolen, hvilket gjorde det hele meget værre. Jeg blev sendt ned på kontoret hvor jeg skulle snakke med en lære, sammen med pigen fra 9 klasse som havde stået for de fleste truende opkald, han bad os om at slutte fred, så det ”gjorde vi”. Men det stoppede hende ikke. Jeg fik flere og flere truende opkald. Det dæmpede ned ad, da 9 klasserne gik ud af skolen, og til sidst var det kun onde blikke jeg fik. Det blev sommerferie og jeg var sammen med to af mine gode veninder, og de synes vi skulle tage til fest, hos hende der var min bedsteveninde før. Jeg sagde jeg nægtede at træde ind i hendes lejlighed, men de overtalte mig til bare hurtigt gå op og få noget sprut og så smutte igen. Hende min gamle bedsteveninde lukkede mig også ind fordi hun vidste godt det var noget lort hun havde lavet, og havde sagt undskyld, selvom jeg stadig ikke ville tilgive hende. Da jeg så kommer ind på hendes værelse ser jeg på væggen, et billede af mig, hvor hun har skrevet alt muligt om mig, som ”jomfru luder”, og jeg ved ikke hvad. Jeg skyndte mig at skride for det gad jeg virkelig ikke finde mig i. Hun skrev beskeder til mig hvor hun bortforklarede og sagde hun helt havde glemt det hang der og det ikke var hende der havde skrevet det. Men eftersom vi havde været bedsteveninder vidste jeg jo godt hvordan hendes skrift så ud, jeg var jo ikke helt dum.
Jeg startede efter sommerferien i 9 klasse og det hele var dæmpet ned, og jeg var ikke uvenner med min gamle bedsteveninde mere, jeg var bare heller ikke venner med hende. Jeg cuttede hende ud af mit liv, slettede hendes nr., msn og facebook og eftersom hun gik ud af vores klasse og flyttede ind i parallelklassen gjorde det, det lidt nemmere ikke at skulle kigge på hende hverdag. For jeg kan slet ikke forklare hvor meget had jeg følte bare ved at kigge på hende. Det var ubeskriveligt.
Jeg går nu i midten af 9 klasse, og siden da har mit selvværd og selvtillid faldet til nærmest minus. Jeg har fået nye venner, og en af dem er jeg vildt tæt med og var været veninder med hende ca 10 år, men stadigvæk føler jeg ikke jeg kan betro hende hvordan jeg har det inden i. En periode havde jeg det rigtigt godt, men det er bare blevet meget dårligere af en eller anden grund. Jeg er ved at blive sindssyg, jeg har det så dårligt med mig selv, og går ikke med mine veninder i byen mere, finder altid på en undskyldning, og sidst jeg prøvede at tage med, tog jeg hjem inden klokken halv 1, fordi jeg følte alle kiggede på mig, og tænkte alle mulige ting. Jeg tager direkte hjem fra skole, og vil ikke ned i byen, eller andre steder hvor mange mennesker kan se mig. Jeg lader som om jeg er syg, bare for at kunne sove hele dagen, for i mine drømme har jeg det perfekte liv, og det er bare altid meget bedre i mine drømme end det er i virkeligheden. Jeg flygter fra virkeligheden ved at dagdrømme og drømme om det liv jeg gerne ville have haft. Og når jeg er i skole, kører jeg mig selv ned, med alle mulige depressive tanker, jeg er ved at blive sindssyg, jeg gør mig selv skør. Og nogle gange går det også ud over min familie, fordi jeg bliver så let rasende og aggressiv, fordi jeg allerede er ved at gå amok over alle mine tanker, og hvordan jeg ser på mig selv. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, men bare det at få det ud, betyder rigtigt meget. Det har været pisse hårdt at skrive det her, for det betyder jeg skal genopleve det hele og tænkte det hele igen, og det er det jeg prøver så hårdt at flygte fra. Jeg er helt smadret og mit hjerte gør ondt. Min sjæl gør ondt, og jeg er så skide træt af at høre om folk der er ved at gå amok over de ikke kan få en ny fyr, efter de droppede deres sidste, for jeg har aldrig haft nogle. Og stadigvæk har jeg bare så større problemer at kæmpe med. De skal bare alle sammen holde deres kæft, hvis det største problem de har, er at de ikke har fyr på lige pt. For de skulle prøve at have rigtig ondt i hjertet, når man har det, så er drenge et så fjernt problem.

Tak fordi i gad at lytte.

Kommentarer

hej .

Det gør mig, så ondt at læse. jeg kunne virkelig sætte mig til at græde over det. Hvis det var mig som oplevet det, så er jeg sikker på mit liv så anderleds ud. Men det er så flot at du har oplevet det, og kom igennem det. Jeg synes du skal prøve og snakke med dine forældre om, du må få en psykolog du kan gå ved, man kan fx tage til lægen for at få en henvisning måske du kunne det ? 

eller gå på chatten Mandag-torsdag du kan bare sige de skal læse det du har skrevet, de er gode at snakke med og de er voksne og helt anonymt

kh

Felicia.

256

Tak fordi du tog dig tid til at læse det.

Har også selv overvejet psykolog. Men kan simpelthent ikke få mig selv til at sige det til mine forældre. Og kan ikke klare tanken om at skulle fortælle en person der kan sidde og kigge på mig, hvordan jeg har det, for det er så ydmygende. Tusind tak for dit svar, det virkelig skønt når folk som dig, tager sig tid til at lytte og hjælpe. tak!

255

Jeg har selv været en del af den flok der mobbede. Men gik ud af den, den dag hvor det gik over stregen... Der var en pige (Min kærstes gode veninde) der fik et chok da en fra den gruppe jeg gik med tog et bælte om halsen på hende.. (Han spændte ikke til så hun ikke kunne få været..) Hun begyndte at græde.. Jeg kunde se at hun frygtede hvad der kunne være sket og gik så over til ham der gjorde det og skubbede til ham og spurgte hvad fanden han havde gang i...  hans svar var "ikke noget" og han kiggede flabet på mig... Jeg slog ham så og lagde ham ned hvor jeg ga ham lammere... Sagde så til ham at jeg stoppede vis han sagde undskyld til pigen.. Det der skette var så at jeg blev revet væk af to drenge.. hvor drengen jeg havde overfaldet sparkede mig 3 gange i maven... Min storebror som går i 9. kom og så hvad der skete lige da drengen sparkede 2. gang. Han gik sammen med 5 drenge og de fik drengen der holdte mig væk og min storebror lagde drengen der sparkede mig i maven ned.. jeg sagde så hvad der var sket til min storebror og sagde at jeg lige skulle bruge drengen til noget tog ham så med hen til pigen og sagde til pigen at han gerne vil sige noget jeg fik ham til at sige undskyld.. og er nu repekteret...

 

Læste hvad du skrev og syntes du er et uheldigt offer.. Det er syndt når sådan noget sker vis jeg havde været der ville det være noget helt andet der ville være sket.. Er blevet meget populær ved at sige igen til mobberne selv 8. og 9. Mobber ikke efter det jeg gjorde... De respektere mig..

 

(Vis folk tror jeg er en svans der ikke kan klare mig selv skal det siges at jeg var den højeste og stærkeste i den gruppe vi var i.. Holdte mig bare altid i baggrunden så de vidste ikke jeg var så stærk.. Kunne sagtens have taget dem vis han ikke var kommet...)

 

260

Dejligt at vide at folk kan ændre sig! :) Respekt. Men hende her, det kan godt være hun har sagt undskyld, og at hun ville gøre det om hvis hun kunne, men jeg ved bare hun ikke har ændret sig. Hun gjorde præcis det samme ved mig i 7 klasse (som jeg også har skrevet om) som hun gjorde i 8 klasse, det blev bare mere ekstremt. Og så er hun bare den type, kan ikke forklare det - tror man skal kende hende for at forstå det. så ved man bare hun ikke ændre sig uanset hvor meget hun gerne vil. hun kan lide at få opmærksomhed, og hun kan lide at blive set. Men sådan er det nu engang :) Bare glad for jeg ikke har kontakt til hende mere.

Ville nu have været rart at have en type som dig, som turde stå ud og sige sin mening, og samtidig vide hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man respektere folk. Men det havde jeg desværre ikke. :-)

264

Hej.

Jeg synes satme det er synd for dig, at du har været igennem dette. Og jeg får helt ondt i maven når jeg læser det, fordi jeg kan sætte mig ind i det. Jeg har været igennem lidt a la det samme og jeg har de samme følelser og tanker som dig. Specielt det du skriver til sidst.

Men hold hovedet og modet oppe! Du skal nok få det bedre og der skal nok komme en dag, hvor du kan gå ned i byen og andre steder, uden du tænker på, at folk kigger og tænker på hvad de tænker. Måske tror du ikke på mig - men jeg lover dig for, at der nok skal komme en dag, hvor du føler det hele er bedre. Og bare vent - om nogle år, så kan du kigge tilbage på det, ryste på hovedet og tænke: sådan en flok idioter, der prøver at ødelægge mit liv, bare fordi de har det så dårligt med dem selv!!

Mange tanker og knus herfra.

247

Hej!

 

Hold da kæft, hvor lyder det hårdt at være dig.

Forstår dig godt med, at du ikke turde gøre noget for at få dem til at lade være. Men tror at du skal tænke på, hvad du har at miste?

Når de mobber dig på den der indirekte måde, kan/er det faktisk værre, end hvis det var fysisk mobning. (med vold) Psykisk "vold" kan man gå at være ked af og trist over længe, bange for hvad de andre tænker og for evt. trusler om alt muligt.

Vil varmt anbefale dig at holde fast på hende din veninde gennem 10 år, det lyder meget stabilt.

Det lyder også somom at du tænker meget over tingene. Dette er jo forståeligt. Du skriver selv, at du måske kommer til at køre dig selv ned, hvilket måske er en af de FÅ ulemper ved dette. Men det er en god egenskab at have. - At kunne tænke godt over tingene.

Jeg har selv været meget nede, dog over andre ting. Og er utroligt overrasket over, hvor meget, jeg kan nikke genkendende til, ved din reaktion. Du skriver at du har en gammel veninde, som du ikke rigtigt føler, at kunne betro dig til. -Sådan har jeg det også. At du er ved at blive sindssyg og din selvtillid er meget lav. Dette kender jeg også rigtigt godt, og har det på samme måde. Det med at du er bange for hvad andre tænker om dig, hænger også meget sammen med det, om din selvtillid. Bare sig til dig selv, at du er ligeglad med, hvad de andre tænker.

Noget, jeg synes overrasker mig mest ved dit brev er dét med, at du gerne vil sove konstant, fordi dine drømme, er 10.000. gange bedre end dit rigtige liv. - Det gør jeg også. Har blandt andet tænkt på, om man kunne sætte mig i koma resten af mit liv, eller bytte rundt på liv og drømme. Så jeg lever i drømmen, og er ligeglad med mit rigtige liv, og hvad andre tænker om mig. (Har gennem lang tid haft selvmordstanker, men det er måske ikke dit tilfælde)

Jeg har personligt meget respekt for at du har kunnet klare det så længe. At du har holdt fast i det, selvom man måske ikke skulle tænke, at det var dét værd. Du må være meget stærk, for at kunne det. Har også respekt for, at du skriver her ind, får det hele ud af hovedet, og deler det nu med os andre. Super flot!

Håber det kunne hjælpe bare en smule!

292

 Hej :-)

For det første; Du skal ik undskylde lang tekst, det er godt du beskriver det så godt, for dermed kan man give dig et bedre svar. 

Det lyder til at du har haft det rigtig hårdt, og stadig har det sådan. Én ting jeg kan fortælle dig er; Du skal aldrig være pinlig berørt over hvis du har drenget udseende. Jeg kan heller ikke sætte mit hår op i en normal hestehale med lige skilning, uden at ligne en dreng. Men når jeg ikke smiler, og laver onde øjne, er folk dobbelt så indraget i, hvad jeg gerne vil fortælle dem. Så det ik en dårlig ting.

Nogle tanker du også kan gøre dig er, du ville ikke have veninder nu, hvis du virkelig var sådan som du tror. Og jeg kan forstå, du har let til vrede, når folk har behandlet dig sådan. 

Jeg synes du skal få dig en psykolog, der kan bearbejde dit dagdrømmeri, og vrede. For jeg ved hvor irriterende det lyder, har hørt det meget selv: Men det hjælper ikke at lade din fantasi styre det der kunne være sket i den virkelige verden. Ved at gøre det, har du højere forventninger til verden, og dem omrking dig, og man bliver vred og skuffet, og rigtig ked, når det bare er det gamle sure roevliv igen. 
Jeg håber helt sikkert du får det bedre en dag, og møder nogle dejlige mennesker der giver dig den oprigtighed og ærlighed som du fortjener.

Tanker fra angel

278

 Jeg fik også lige tanken, af det Thea skrev, til sidst i sit svar: Du har skrevet det hele herinde, hvilket er rigtig flot - for så er du ikke fuldt ud, den type der ikke siger sin mening, og holder sig i baggrunden. Respekt for det, og resoekt for at du har holdt ud så lang tid. Det skal du også have i baghovedet, som en af de gode ting ved dig. 

285

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program