mit liv er kaos

brevkassespørgsmål

mit liv er kaos

hej jeg er en pige å 12

min mor og hendes nye kærste besluttede lede efter hus i haslev jeg havde det maget svært fordi jeg holder rigtig maget af min gammle klasse, vi har boet i vores ny hus i 2 måneder nu og jeg har rigtig svært ved at falde i søvn der går imellem 1-3 timer før jeg falder i søvn,

jeg kan ikke snakke med min mor om noget og mig og hendes ny kærste klikker heller ikke rigtig, jeg stoppede med at snakke med min far for 9 måneder siden fordi han begyndte at snakke grimt om min mor og familien og jeg kunne bar ikke være i det til sidst og nu prøver han hele tiden at ringe til mig

jeg har også selvmords tanker og har revet mig i håndlene med en negleklipper, om aftnen ligger jeg og tænker på at jeg skær mig selv i håndledne og spisser piller,

jeg er sur på min mor og har så låst døren til mit værelse og inden jeg låste døren var jeg så tæt på at tage piller med der op men gjorder det ikke, jeg er bange for at sige alt det her til min bedste ven fordi jeg ikke ville miste hende og hun er begyndt at skubbe mig lidt vætk

mit liv er blevet et stort kaos på 5-6 måneder

Svar:

Kære Sofie

Det lyder til at du går igennem en rigtig svær tid lige nu. Du skriver at du har boet et nyt sted i 2 måneder, og at det har været rigtig svært for dig. Du skriver at du har svært ved at sove, at du har selvmordstanker og at du har skadet dig selv. Samtidig så har du rigtig svært ved at tale med din mor og hendes kæreste, og du kan ikke tale med din far, selvom han ringer til dig. Det er helt forståeligt at det er hårdt for dig at gå med alt det her, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os.

Jeg vil starte med at sige at det altid er rigtig svært at skulle flytte fra et sted til et andet, så det er helt naturligt at du er blevet ked af det og måske også vred. Det har været en stor forandring i dit liv, og så var det endda måske noget som du ikke selv havde nogen kontrol over. Når du så samtidig ikke føler at du kan tale med nogen om det, så forestiller jeg mig at du føler dig meget alene med alle de her svære tanker og følelser? Det får mig til at tænke på om der måske er en anden voksen som du kan tale med? Det kan f.eks. være en lærer, en pædagog, en fra familien eller en vens mor eller far. Du skriver at du tænker på at åbne op overfor din bedste veninde, og det tænker jeg også er en god idé. Måske er det bare vigtigt også at åbne op overfor hendes mor eller far, hvis du er tryg ved dem. Det siger jeg, fordi de tanker og følelser som du går med, skal tages alvorlige, og du har brug for støtte fra en voksen for at få det bedre.

Jeg ved godt at det er svært at åbne op omkring alle de her ting, og jeg håber at du vil gøre det i et tempo som du er tryg ved. Hvis det betyder at du fortsætter med at skade dig selv lidt endnu, så vil jeg råde dig til at gøre noget andet end at rive eller skære i dig selv. Du kan f.eks. bruge en isterning som du presser mod huden. Fordi den er så kold, så gør det også ondt, men det er ikke farligt på samme måde. Du kan også sætte en køkkenelastik rundt om håndleddet, trække den ud, og slippe den igen. Det gør også ondt, og er igen mindre farligt end at skære.

Jeg vil også invitere dig til at besøge vores chat, hvor du kan få en snak med en rådgiver om alt det der fylder i forhold til flytningen og dine tanker/følelser, og hvordan du kan åbne op overfor andre omkring det. Du er også velkommen på vores sms. Du kan se begge dele her.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og husk at selvom det hele føles som et kaos lige nu, så kan det godt ændre sig igen. Det er muligt at du kan få det bedre.

Kærlig hilsen
Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål