At tegne er en lindring på den indre smerte, det er en måde at få det ud, som man endnu ikke kan bære skal siges med ord. At tegne er liv, det er en måde at råbe verden op på, det er en måde at være stille på.

At tegne er et eventyr, det er mørke og det er lys, det er som også Anna fortæller en måde at se på, en måde at fortolke verden på.

At tegne er en måde, hvorpå det er muligt at rumme det urummelige.

Annas historie er trist. Man skal opmuntre, støtte og dyrke barnets Lyst. For er det ikke dét, tegning skal være? Det skal være en glæde, en hjælp, en fornøjelse. En lindring og et eventyr. Ikke et pres, ikke en måde hvorpå man præsterer. Man skal huske at se MENNESKET bag, ikke blot produktet, hvis man kan sige det sådan.

Jeg bliver virkelig. Trist. På Annas vegne. Det kan godt være, hun ville blive til noget stort - men det skulle være på hendes premisser, på hendes vilkår og i hendes tempo. Det skal man respektere.

Talent skal have lov at vokse, folde sig ud. Særligt, når det er så ungt. Det skal ikke tvinges, presses forceres. Barn er barn - og dé glæder, som barnet har, skal man også have lov at opleve. Ellers bliver det en pestilens.

Det er sådan, jeg tænker.

jeg er super glad for at tegne jeg elsker det , jeg tegner når jeg er ked glad , keder mig osv, jeg iagttager mennesker så meget også når jeg ikke tegner lægger jeg mærke til hver eneste form folks øjne har eller munden eller ørene , og det er det der har gjort mig dygtig det har også den betydning at jeg kan nemt se hvad folk føler , jeg vil altid tegne ,det er min måde at være mig selv på . tegne er det eneste jeg kan eller det eneste jeg ved jeg er god til ,

Hilsen Bettina (:

jeg kan godt li at tenge jeg tenger en del twilight :) nogen af mine veniner tenger oz de er så gode til dt men de har altså også tenget en del

Jeg er freelance illustrator og arbejder også som tegnelærer. Det er så synd for Anna i den historie -det kan godt være svært for et ungt menneske hele tiden at skulle føle at leve op til at det, som de voksne vil have man skal være. De voksne skulle have anerkendt hendes talent, men lagt det frit for hende om hun havde lyst til at forfølge det.

Som lærer har jeg erfaret at det er de elever der vil det aller mest, der bliver de bedste til sidst. Det er dem hvor motivationen og nysgerrigheden kommer indefra dem selv, der vil undersøge og lære mest - om f.eks. tegning. De voksne burde have rost hende, men også givet hende plads til at være barn. Motivationen skal komme fra barnet selv, ellers må man som voksen selv bare erkende at de havde talentet, men valgte at bruge det anderledes.

Som lærer, eller tegnelærer skal man bare stille sig til rådighed, vise eleverne illustrations tricks og hjælpe hver enkelt elev med sine problemer. Så kommer de unge selv og vil lære, dem der vil lære. Jeg er aldrig blevet pacet selv i forhold til illustration og tegning, og derfor har det altid været min glæde og mit frirum. Senere hen kom jeg bare til at tegne opgaver for folk, og til sidst kunne jeg leve af det som freelance illustrator.

Meget spændende artikel og indlæg. En udfordring der er værd at reflektere over.

Mvh

Jakob