Hej lidt langt indlæg men håber det går an, selvom det er meget personligt noget af det.. Jeg ved ik hvordan jeg skal fortælle det her, jeg er meget deprimeret for tiden, og der ligger flere ting i det.. Jeg kom sammen med en den 16. januar vi slog så op den 10. maj, vi havde det fint sammen og han vidste at jeg havde/har mange problemer.. Vi kom så sammen igen den 25. maj men slog allerede op i tirsdags kl 14.54, han sagde han stadig havde følelser for mig og var ked af at han slog op, og håbede jeg ville forblive venner, min veninde og jeg ser så igår at han kl 9.00 tirsdag formiddag ændre status til at han er i et forhold med en anden, jeg er 100% ovre ham men der har knust mig så meget at han laver det nummer her mod mig. Jeg har i forvejen mange problemer der er svære at sætte ord på, men den 3. februar tog jeg en overdosis og var indlagt i ca en uge, derefter blev jeg indlagt inde på psykiatrisk hospital, og har været indlagt det til 4. maj jeg går derfor også i deres skole, jeg har en autisme spektrum forstyrrelse, en Meget dårlig hukommelse og en ADD/ADHD diagnose, jeg skal som plan a; på efterskole efter ferien, hvor jeg skal have lånehest med, men nu vil kommunen ikke give tilskud med betaling, plan b; er at jeg fortsætter i den interne skole inde på psykiatrisk hospital. Alt det der sker rundt om mig gør mig stresset, trist, ked af det, deprimeret... Min bedste veninde har også problemer, og og jeg ved ik hvordan jeg får hende til at snakke med nogen, hun siger bare at hun vil spilde folks tid, men hendes problemer er for voldsomme til at hun alene kan gå med dem, vi begge cutter, og har gjordt det i al den tid jeg husker. Mit forhold til min familie er heller ikke spor godt, min særinteresser er heste, og jeg har sagt op til flere gange at jeg vil eller skal have enten min egen hest og hvis der absolut ikke er mulighed for det vil jeg have en lånehest, jeg ved godt det lyder krævende osv. Men jeg har fået af vide jeg ved hvad jeg selv har brug for, og hvis jeg får det dårligt skal jeg kunne tage en ridetur eller lign da hestene er det der holder mig oppe og gør at andre kan holde mig ud. Lige nu lukker jeg kun mig selv mere og mere inde, og venner og familie mere og mere ude... Jeg kom med et ønske om at komme i praktik hos et stutteri, men blev talt ned over dette ønske af min far og morfar, da jeg ifølge dem ikke har erfaring nok, hvilket jeg selv syntes jeg har da jeg har arbejdet med tilridning, problemheste, indsprunget heste og MEGET mere... Jeg håber at i har et råd eller to, dette er dog kun fortalt i mere grove træk, jeg har meget svært ved at formulere mig men håber det er læseligt...