mine forældre er skilt og det har de varet siden jeg var 5 år, så det betyder ikke noget mere. men min far og min store bro har ADHD (min storebror er 19 så han er ikke ude hved min far men bor ude hved min mor og kommer og besøger min far en gang imellem)det var bare lige lidt bagrunds historie.

når jeg er ude hved min far er det ikke lige så rart forde at vi kommer tit op og skendes og min far har det sådan at det SKAL være på hans måde ellers er det bare ikke rigtigt. så jeg bliver tit ged af det eller sur fordi at det går tit ud over mig f.eks. jeg vil gerne skrive eller tegne ting ned sådan at jeg husker det men min far syndes at det var dumt og lavede denne her tale om at jeg bare skulle huske det og at det var håndsvagt den måde jeg gerne ville gøre det på. og der var på et tildspunkt hvor vi var ude hved min farfmor og farfar. de var ikke lige lige hjemme da vi kom så vi tog den mad min farmor havde stillet ud til os. og min far gik derfor hen til køleskabet for at tage noget. og min farmor har en hel masse mad der inde så memget at jeg er 100 procent sikker på at er er mindst 10 ting der inde der er for gammle. så der er en hel del mad der inde og det er ikke til at få noget ud uden at der falder et eller andet ud og det skete så hved min fra(han er nogle gange en ikkende bombe der bare vendter på at der skal ske noget sådan han bliver sur og jeg hved at det ikke er hans skyld men ADHDen der tager over) men det er ikke så rart når det er dig der ser det og at det er dig han også skælder ud fordi... ja det hved jeg ikke, og det er bare et af de tusinde raserrig andfald der har været.

der er også det at han syndes at det er mega irreternde når jeg glemmer et eller andet så jeg tænker konstant på om jeg nu har glemt noget fordi at jeg hved at han bliver sur på mig og siger at jeg selv skal huske på mit lort men det er bare så svært når man har tusinde af andre ting at tænke på og er mega stresset og jeg hved at en stor del af grunden til at jeg er så stresset er begrund af ham.og hver gang jeg skla til at ud til ham har jeg det som om at jeg bare vil stikke af fordi at jeg er så ked af det når jeg er ude hved ham.

så jeg spørger om der er nogle der har en mening på det her. skal jeg sige noget til ham eller noget andet eller er det her nomalt, eller om det bare er min fars ADHD der snakker?