Økonomisk støtte?

brevkassespørgsmål

Økonomisk støtte?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Jeg har igennem flere år haft meget svær angst, som jeg gennem min psykiator for hjælp og medicin for. Gennem en masse research kunne jeg rigtig godt tænke mig at kigge på service hunde til psykisk syge, i dette tilfælde primært angst. Mit problem er bare at jeg er 18 år og på hjemmeboende SU. Min angst gør at jeg hverken kan holde et arbejde, eller flytte hjemmefra, så det er dér økonomien kommer i klemme. Jeg undrede mig over, er det muligt at få økonomisk støtte fra staten til service hunde? Hvis den drøm kunne lade sig gøre, ville mit mål være at komme godt igennem uddannelse, og snart flytte hjemmefra. Jeg tror at det kunne få min fremtid til at se meget lysere ud, men jeg kan desværre ikke finde noget information om det. Og jeg tør virkelig ikke tage snakken op med nogen endu, da jeg før har fået negative reaktioner på emnet..

Svar: 

Kære du

Det er en kæmpe udfordring at leve med angst, så det er godt at du er i behandling. Tanken om en servicehund kan jeg sagtens følge. 

Det her med servicedyr bliver i stigende grad anerkendt, som en brugbar del af behandling, herhjemme i Danmark. I andre lande er man noget længere fremme. Både i forhold til servicedyr, men også mere generelt, i forhold til at inddrage dyr, som en del af behandling af depression, angst, stress, PTSD og lignende. 

Det er muligt at få økonomisk støtte til en servicehund, men det er en beslutning der skal træffes i den enkelte kommune. Derfor kan jeg ganske enkelt ikke svare dig på om du ville kunne få støtte. I nogle kommuner vil det slet ikke være en mulighed, mens man måske er mere åbne i andre. Så selv om jeg sagtens kan forstå din bekymring, om at henvende dig mere direkte omkring det her, af frygt for at blive modtaget negativt, så tænker jeg at det er din eneste mulighed. 

Du bliver nødt til at kontakte din kommune, og spørge mere ind til mulighederne lige præcis hvor du bor.
Det kan også være at Servicehundeforeningen, kunne fortælle mere om hvilke muligheder der er. De arbejder også med servicehunde. Bl.a til unge med angst. 

Held og lykke med det
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program