ø....

brevkassespørgsmål

ø....

brevkassespørgsmål af
mx
20 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

jeg har planlagt et selvmord d. 11/9, jeg har planlagt ned til mindste detalje, det præcise klokkeslet, lokalition mv. jeg har skrevet et brev og fundet et billed som jeg tager med mig. jeg gider ikke længere især ikke den "hjælp" de giver, det hjælper ikke en skid. jeg gider ikke at snakke med alle de kællinger hele tiden og det er næsten kun mænd jeg har respekt for. jeg er ikke værdig på denne jorden og så slipper hele danmark og alle skatteyderne for at betale alle de penge pga. mig, for når det er slut, så er der ikke flere penge der skal bruges på mig. det bliver også en kæmpe lettelse for alt det offentlige. psykiatrien, min læge, sygehuset, politiet og kommunen. jeg gør det her så verden kan blive et bedre sted. jeg burde fortsætte på min uddannelse og arbejde, men jeg kan ikke længere, jeg har det mega dårligt fordi det stresser mig. der er også en masse ting jeg ikke kan, fordi jeg er stresset og det koger helt over inde i mit hoved. Det kan dog være med at jeg ender med ikke at gøre der når jeg kan se der hvor det skal forgå, da det kan være jeg ombestemmer mig når jeg kigger på det, men nu har jeg lagt planen og ved ikke helt hvorfor.....

Svar: 

Kære Mx

Ud fra dit brev så får jeg en fornemmelse af, at du har mange års kamp bag dig, hvor du har været i "systemet". Det er helt vildt hårdt, og derfor kan jeg virkelig godt forstå, at en del af dig kan tænke, at det er bedre ikke at være her. De tanker kan komme, når man er allermest presset og modløs, men det er IKKE bedre for nogen, hvis du tager dit eget liv. Verden bliver ikke et bedre sted, det bliver derimod et mere fattigt sted uden dig. Det er aldrig løsningen af tage sit eget liv, og så er jeg faktisk fuldstændig ligeglad med, hvor mange penge det "koster" for skatteyderne herunder mig selv. Enhver krone og øre brugt på at forsøge at give dig et bedre liv er penge brugt rigtigt. Der findes ingen ting, som det er vigtigere at bruge penge på end at forsøge at gøre verden bedre og hjælpe dem, som kæmper.

Du skriver, at du burde forsætte din uddannelse og arbejde, men jeg bliver bare nødt til at spørge, hvorfor du "burde" det? Hvem siger det? Det er helt tydeligt for mig, at du kæmper, så jeg har svært ved at forstå hvem, som ville forvente eller kræve af dig, at du samtidig har energi til uddannelse og arbejde? De ting kan vente, til du er klar til det, og hvis du aldrig bliver klar til det, så er det sådan, det er. Det vigtigste er, at du kan leve det bedste liv, du kan, og hvis det betyder, at du har brug for, at samfundet holder hånden under dig, så er det sådan, det er. Det er sådan vores samfund er indrettet, og i mine øjne er det faktisk også den eneste rigtige måde at indrette et samfund på. For vi kan ikke selv gøre for det, når vi bliver syge. Ingen vælger at få en psykisk sygdom, og det er heller ikke noget, som man bare lige kan fixe fra den ene dag til den anden, så selvfølgelig skal vi bruge energi, penge og ressourcer på at hjælpe dem, som uheldigvis kommer til at blive ramt af sygdom, hvad end et er fysisk eller psykisk. Jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle kunne være til diskussion.

Når det så er sagt, så skriver du til gengæld også, at den hjælp, du får lige nu, ikke hjælper dig. Og når det er det psykiske, man kæmper med, så er det nogle gange bare ikke sådan lige til at finde ud af, hvad der skal til for at få det bedre. Det er lettere med et brækket ben, hvor man ved, at løsningen er gips og ro, indtil knoglen er helet. Derfor kræver det ofte en enorm tålmodighed at være i behandling for psykiske udfordringer. Det kræver også tillid til, at ens behandlere gør ting for at hjælpe en, og det kræver, at man giver tingene tid for at se, om det har den effekt, man håber på. Så det er helt vildt svært og hårdt, og det har man brug for at tale med nogen om. Derfor håber jeg, at du fortæller dine behandlere, hvad du overvejer, tænker og mærker. Jo mere dine behandlere kender til, hvad der rumsterer i dit hoved, jo bedre er deres chance for at finde ud af, hvordan du skal hjælpes.

Jeg kan godt tænke, at det her svar måske ikke lige er det, du søgte. Omvendt er det ikke sikkert, at du søgte noget bestemt. Men jeg håber uanset hvad, at der er noget i mit brev, som gør indtryk, og at du bliver ved med at kæmpe for det liv, du gerne vil leve, og en fremtid hvor det her blot kommer til at være et minde om sværere tider. Selvom jeg godt ved, at det er lettere for mig at sige, end det er for dig at gøre, så håber jeg inderligt, og jeg hepper på dig. Hvis du har brug for at tale med nogen, som ikke er dine behandlere, eller hvis du har brug for at rase lidt ud og få frustrationerne ud, så tøv ikke med at kigge forbi vores anonyme rådgivning eller brevkassen igen.

Varme og håbefulde tanker,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program