vinterlandskab

brevkassespørgsmål

vinterlandskab

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej igen. det var mig der skrev spørgsmålet om hvordan jeg kunne komme igang med et vinterlandskab. Jeg tror du misforstod mig. Det var ikke et billed jeg vil male, men faktisk lave et landskab. et jeg kan stå og bygge op, lave bjerge, lægge "sne" sosv. men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge til de ting. Jeg har et billed af det i hovedet: bjerge med en lille dal nede i med en lille sø, og så skal der være sne og søen skal se frossen ud. Og så ville jeg have små nisser og små minihuse med i. Der behøver ikke være nisser med i, men jeg syntes det kunne være spændende projekt at lave, men aner bare ikke hvordan jeg skal komme igang eller hvad jeg skal bruge til det. Håber at du har nogle gode tips til mit projekt. mvh. Julepigen Ps. dog tak for dit sidste svar :)

Svar: 

 Jamen dog  Nu får jeg lyst til at være med, og godt du spørger igen.

Jeg prøver lige at kaste nogle overvejelser på bordet, som jeg synjes du skal starte med:

1. Hvor skal det stå, når det er færdigt ?
2. Har du et sted, du kan have det stående fremme, mens du arbejder på det ?
3. Hvor stort skal det være ?

Så starter vi:

Jeg forestiller mig, du skal have en plade, du kan bygge det på. Det kan være en tynd masonitplade, eller måske endnu bedre en plade i flamingo, som du let kan skære i en form med en hobbykniv. Så kan du bruge hønsenet til at forme bjerge med. Disse materialer kan du få i et byggemarked.

En skovsø - kan jo være et lille spejl.

Det er en god ide at lave en plan. Måske kan du lave en tegning på pladen, lige som et kort. Du kan jo prøve Googel maps - hvis du mangler ideer.
Når du har formet bjergene af hønsenet kan du bruge gipsgaze til at forme bjergene med. Det er sjovt at arbejde med, og du kan male på det. Du klipper strimler i den størrelse, du skal bruge, gør dem våde og lægger dem på hønsenettet.Du kan også bruge papir og tapetklister.
Huse - det er afhængig af størrelse - men æsker - dåser - etc. Dem kan du jo male eller igen bruge gipsgaze.
Nisser og andre sjove væsener. Prøv om du kan låne en bog om filtning. Jeg kan anbefale "Ny filt" af Birgitte Krag Hansen. Så kan du også lære at filte med nål - det er sjovt og faktisk en ret enkel teknik.

Sne - man kan jo købe en spray - der kan spraye sne på alt. Men jeg ved ikke, om det er til at få fat i nu ellers må du prøve dig lidt frem med hvid uld eller pladevat.
Jeg tror, du kan hente mange materialer på en tur i skoven. Kogler, grene, svampe, sten, mos og træstykker.

Det kunne jo være flot, hvis der var lys i nogle af husene. Måske kan du finde en lyskæde med små lys, du kan lægge, der hvor husene skal være.
Hvis du mangler inspiration til huse kan jeg anbefale Gaudi.  Hans huse er fantastiske. Kig dig lidt omkring.
Mon ikke du har nok til at starte med 
Ps. Hvis dit landskab står op ad en væg, kan du jo male en baggrund på væggen. Så kan du få glæde af mit tidligere svar 

Rigtig god fornøjelse. Jeg håber, du vil sende et billede. Jeg vil meget gerne se dit mesterværk.

Kærlig hilsen fra Lise.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program