Vild med drømmepigen
Vild med drømmepigen
Hej jeg er en dreng på 17 år og jeg er gået hen og blevet utrolig vild med en pige fra mit gymnasie. Vi mødtes til notar, da vores to klasser holdte fest sammen, og vi snakkede en del den aften. Vi blev venner på facebook, men så havde vi ikke rigtig nogle form for kontakt efter det. Vi smilede til hinanden når jeg en sjælden gang i mellem mødte hende på gangene, men ellers så jeg hende ikke i lang tid, og nogle gange når jeg gjorde var det også uden smil. En dag fulgtes jeg så i skole med en ven, og da vi var tæt på skolen spottede jeg hende et par cykler foran mig. Hun vendte sig hurtigt efter, og råbte hej med et stort smil da hun så mig. Det var den eneste form for kontakt vi nærmest havde haft i 2 måneder. Igen så jeg hende aldrig, og til festen snakkede jeg heller ikke med hende, selvom jeg sagtens kunne. Dengang følte jeg sket ikke noget, det begyndte jeg først på efter i fredags, hvor skolen afholdte amok-cafe. Jeg havde på dette tidspunkt noget kørende med en pige som jeg havde skrevet og været sammen med i 4 måneder, men var dog kørt lidt død i det, og følte ikke hun var noget for mig. Men anyway, så mødte jeg hende her pigen (hende fra nytår) til cafeen og første gang vi så på hinanden, sendte hun et stort varmt smil. Vi snakkede ikke sammen den aften, fordi jeg ikke tog intiativ til det, men da det var slut, var det ligesom at det er smil ramte mig lige i hjertet. Jeg har lige siden fredag aften, ikke lavet andet end at tænke på hende. Hun er virkelig sød og rigtig smuk, lige min type. Jeg kan ikke koncentrere mig nogle steder, hverken på arbejdet, i skolen eller derhjemme. Jeg er virkelig vild med hende!!! Jeg er ikke bange for at snakke med hende næste gang muligheden byder sig (der er så gymnasie fest på fredag) men ved ikke orm det er for underligt at spørge om hun har lyst til alt være sammen en dag, når vi knap nok kender hinanden. Jeg føler dog at det er den eneste måde, at jeg kan komme tættere og tættere på det jeg ønsker, når vi nu aldrig ser hinanden. Jeg kan heller ikke stoppe med at tænke på om hun måske også syntes jeg er en smule sød, når hun smiler til mig, eller bare om det er ren høflighed. Hvad syntes i, hvordan skal jeg gøre??
Kære dig
Mange tak for dit brev.
Det lyder til, at du ikke helt kan få den her pige ud af dit hovedet. I bliver ved med at støde lidt ind i hinanden og give hinanden søde smil med på vejen.
Jeg kan godt forstå, du har fået dit et crush på hende og gerne vil lære hende bedre at kende!
Jeg synes, det er så fedt at høre, at du ikke er bange for at snakke med hende næste gang, du har mulighed for det! Det er ikke alle, som bare kan sige det eller gøre det. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle gå hen til en, som man har et crush på og starte en samtale. Så mega thumbs up for, at du tør springe ud i det! Jeg synes ikke, det er underligt at spørge, om hun en dag har lyst til at hænge ud sammen med dig. Hvis I har en god kemi sammen, når I først begynder at snakke sammen, kan du spørge, om hun har lyst til at ses en dag og måske gå en tur eller lignede. Du skriver også, at I er venner på Facebook. Måske du kunne skrive en besked til hende og høre, om hun kommer til festen på gymnasiet på fredag. Det kunne være en lille icebreaker og måske gøre det lidt nemmere at starte en samtale på fredag.
Så mit allerbedste råd til dig vil være, at du bare skal springe ud i det, lige som du allerede er klar på at gøre! If you never try, you never know.
Jeg vil ønske dig held og lykke med det,
og så håber jeg, det her er starten på noget vidunderligt.
Mange knus,
Anna