Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Bo
12 år
Oprettet 4 år 2 måneder siden

Jeg skrev for nogle dage siden fordi jeg havde sex med en pige og vi er begge 12 år. Det var vist Pernille der besvarede mit brev. Vi har været nede og købe en graviditetstest og hun er gravid. Hvad skal vi nu gøre.

Svar: 

Hej Bo

Godt du skriver igen. Det er også rigtig godt at I har fået taget en test. 

Når nu den viser, at din kæreste er gravid, er det VIGTIGT, at hun kommer til lægen. Lægen kan både tage en ekstra test, for at være 100 procent sikker på om din kæreste er gravid, og så kan lægen samtidig hjælpe med at finde ud af hvad der nu skal ske. 

Det er måske svært at forestille sig at skulle til lægen, men der er altså ikke rigtig nogen vej udenom. Hvis din kæreste er gravid, forsvinder den her situation ikke af sig selv. Hun SKAL til lægen. 

Det ville være godt, hvis hun kan have sine forældre med, men hvis hun synes det er for svært, kan hun også selv ringe til lægen og få en tid. Det kan også være hun har en anden voksen, hun kan have med? Det vigtigste er at hun kommer til lægen, så hun kan få hjælp til at finde ud af hvad der skal ske, og hvordan hun kan få hjælp. 

Jeg synes du selv skal overveje at snakke med dine egne forældre. Selvom det måske virker uoverskueligt, og du måske er nervøs for hvordan de vil reagere, så er alt sådan noget med en graviditet, altså rigtig svært at stå med selv.
Både dine og din kærestes forældre finder ud af det her inden længe alligevel. I stedet for at gå og vente, og være bange for hvad de vil sige når de finder ud af det, kan det faktisk tit være nemmere, at få det sagt selv. Når først de ved hvad der er sket, kan de også bedre hjælpe, og det tænker jeg at både du og din kæreste får brug for. 

Så din kæreste, skal sørge for at få en tid hos sin læge, hurtigst muligt, og du bør nok få en snak med dine forældre inden længe. 

Venligst Elisa

 

Elisas billede
Elisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program