Vigtigt

brevkassespørgsmål

Vigtigt

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Har et lidt mærkelig spørgsmål. Og jeg er ret bange for at jeg bliver gravid. Hvis man er så tæt på at have sex at man har penis til at ligge op mod sit underliv, er det så mugligt at man kan blive gravid? Jeg har haft sex, men jeg har ik fortalt mine forældre det, da jeg ik ved hvordan jeg skal sige det, så jeg er ret bekymret. For hvis der så sker noget der ik skal ske så ved jeg ik hvad jeg gør - please hjælp

Svar: 

Kære du

For at blive gravid skal man få sæd op i skeden, og sæden skal befrugte et æg. Hvis en penis har ligget imod dit underliv, med penishovedet uden for, er det meget usandsynligt, at du er blevet gravid. Risikoen er lidt større, hvis penishovedet var imod din skede, men den er stadig meget, meget lille. Kondomer har en sikkerhed på 98%, så hvis I har brugt det (rigtigt), er det også usandsynligt, at du er blevet gravid, da I havde sex. Brugte I ikke kondom, er der en noget større risiko, og så skal du være mere opmærksom. I så fald vil jeg råde dig til at tage en graviditetstest. Kort sagt: Med mindre I ikke beskyttede jer (med f.eks. kondom), da I havde sex, er din risiko for at være gravid meget lille.

Hvis du tænker, at du kunne være gravid, kan du tage en graviditetstest. Husk at læse hvornår de kan bruges, da nogle først kan vise det rigtige resultat flere uger efter man bliver gravid.

Du behøver ikke at fortælle dine forældre, at du har haft sex. Det er der mange, der ikke fortæller. For nogle kan det dog være rart, da de f.eks. kan hjælpe med prævention. Hvis du bliver gravid, vil jeg også råde dig til at sige det, så de kan støtte dig.

Venligst

Luna

Lunas billede
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program