Vi vil gerne være rapstjerner

brevkassespørgsmål

Vi vil gerne være rapstjerner

brevkassespørgsmål af
E og E
11 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Vi er 2 piger på 11 år som gerne vil være rap/hip hop sangere. Vi hedder tilsammen E. Vi er ret gode til at synge synes vi selv og vores famile og venner. Vores spørgsmål er hvordan finder vi en produser og for indspillet vores sang og udgivet den selfølig. Vi har ledt OVERALT men vi kan ikke finde svar. Vi vil gerne have en produser som har mod på at hjælpe os med det. Men hvordan gør vi det? Koster det penge? Er vi for små? Skal vi også have en maneger? Pleas hjælp os.                        Hilsen E.

Svar: 

Kære E 

Hvor er det fedt at I brænder for musikken, og gerne vil udgive jeres egen musik. I skriver at I gerne vil finde en producer, som kan hjælpe jer med at producere jeres musik. Jeg tænker at der er masser af muligheder. Hvis I ikke allerede kender en producer, som vil hjælpe jer, kan I prøve at finde en via siden her: https://musikerkontakt.dk/find/helelandet/producere/

I skal forvente at det koster penge, men hvor meget kan jeg ikke sige. Start med at finde den producer, som I synes lyder som den rigtige for jer, og så kan I spørge ind til pris. 

En anden mulighed kunne være at producere selv. Man kan godt komme igang uden vildt meget udstyr, og man kan lære at producere på en musikskole. Se mere her: https://musikundervisning.dk/musik/laer-musikproduktion

En manager kunne sagtens være en mulighed, men det er ikke noget I skal have, og I første omgang er det vigtigste måske at have fokus på at lave noget fedt musik, som I er glade for. Så kan en manager komme senere. 

Jeg tænker ikke jeres alder behøver være et problem. Der er mange andre børn der har udgivet musik, og der findes så mange kanaler der kan bruges.

Det kan være en rigtig god idé at have en voksen til at hjælpe og støtte jer. Hvis I f.eks. skal lave en aftale med en producer, og lave en kontrakt, vil de forlange at en voksen underskriver. Og i det hele taget kan det være en stor støtte, og hjælp, at have en voksen med på sidelinjen. Det kan være der er en i jeres familier der er frisk på opgaven. 

Jeg håber det lykkes for jer, og I får lavet noget I bliver rigtig glade for. Og vigtigst af alt, at I har det sjovt mens I gør det. 

Held og lykke 

Susan

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program