Vi vil gerne giftes!

brevkassespørgsmål

Vi vil gerne giftes!

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 9 måneder 5 dage siden

Jeg har været sammen med min kæreste i 5 år og vi er slet ikke i tvivl om at vi gerne vil giftes. Jeg har ikke behov for det store traditionelle bryllup, så for mig er rådhuset helt fint, da jeg hellere vil bruge pengene på en fed bryllupsrejse eller noget i den retning.
Min kæreste er ikke helt sikker på hvad han vil, da han kan se fordele ved begge dele, hvilket jeg da også kan. Så hvis min kæreste holder fast i at han vil det traditionelle bryllup, så er jeg selvfølgelig med på den.
Mit store problem ved det traditionelle bryllup er bare få af mine kærestes bedste venner.

Mine kæreste og jeg har kendt hinanden siden vi var børn og har gået i folkeskole sammen men blev først kærester efter folkeskolen. Han har stadig kontakt med mange af hans “drengevenner” derfra og jeg vil beskrive dem som hans bedste venner. 

Da vi gik i folkeskole blev jeg mobbet af den gruppe venner han har derfra og senere hen har jeg kunne se at det faktisk kun var 1 af dem der stod for det. Den her gruppe drenge snakker så meget med 2 piger fra folkeskolen af også, hvor den ene også var led i folkeskolen og den anden har jeg ikke som sådan et forhold til.. Hende der var led har været super sød overfor mig efter vi blev kærester og der har intet været, hvor hende den anden overser mig total og vil ikke snakke til mig. 

Jeg har fået det super godt med de fleste af de drenge og har intet imod at de skal med til vores bryllup, da han selvfølgelig skal have hans venner med! Men jeg har bare et problem med ham der mobbede mig dengang og den pige jeg ikke rigtig havde et forhold til dengang, da jeg oplever de stadig er efter mig og ikke synes jeg skal være sammen med min kæreste. Jeg kan have svært ved at skulle dele så stor en dag med 2 personer der gør og har gjort mig så ked af det. Jeg kæmper stadig med de “mén” folkeskolen gav mig grundet den mobning. Men jeg kan jo ikke sige til min kæreste at han ikke må få 2 af hans bedste venner/barndomsvenner med til hans/vores bryllup..
Normaltvist er jeg ligeglad med at han er sammen dem, eller også at jeg skal være sammen med dem, men jeg vil have så svært ved at dele sådan en stor dag med dem.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det.. Min kæreste ved godt hvordan jeg har det med dem.. Jeg vil selvfølgelig gerne selv have mine venenr med, så jeg kan ikke og har ikke lyst til at forbyde ham at invitere hans, for jeg er også rigtig glad for mange af hans venner! Men hvordan kan man på en fair måde takle den på? Kan man igonere 2 personer til sit eget bryllup(altså så meget at man slet ikke opdager at de er der) eller skal jeg melde ud allerede nu, at hvis det er mig han skal giftes med er det på betingelser af at de ikke er med eller at vi gør det på rådhuset, for at undgå situationen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. For hvis alle andre bliver invitereret undtaget dem, er der jo også ballade.. Hvad er jeres råd til min situationen?

Svar: 

Kære du

Til en start vil jeg bare gerne sige stort tillykke! Det lyder jo helt vidunderligt, at du har fundet en kæreste, som du er så glad for, og at I gerne vil giftes. Men med et bryllup kommer der selvfølgelig en masse overvejelser. Både i forhold til selve festen, men selvfølgelig også hvilke gæster, man vil have med. For som du siger, så er det en stor dag i din og din kærestes liv, og derfor kan jeg godt forstå, at du er i tvivl om den her situation med den her pige og dreng fra folkeskolen, fordi du føler, at de ikke vil dig det godt. Det er virkelig helt forståeligt, at du synes, at det er svært at skulle have dem med, specielt hvis du faktisk føler, at de ikke synes, at dig og din kæreste skal være sammen. 

Men der er selvfølgelig også den anden side af sagen, hvor det jo stadig er din kærestes venner, og du har ikke lyst til at skulle forbyde ham at invitere dem. Jeg tænker måske også, at du skal være rigtig forsigtig med at forbyde ham at gøre noget, eller at stille ham et ultimatum, hvor han skal vælge mellem dig og hans venner. Det er også hans dag, og derfor tror jeg, at det er vigtigt, at uanset hvad så skal I være blevet enige om, hvad der skal ske. Det er i hvert fald rigtig ærgerligt, hvis jeres ægteskab skal starte med, at han føler, at hans følelser og tanker ikke bliver taget i betragtning, for ægteskab handler om kærlighed men også kompromis og at finde løsninger sammen, når noget er svært.

Omvendt så er det kun dig, som kan mærke hvor meget, det her påvirker dig, og hvis du kan mærke, at du slet ikke kan gennemføre dagen, hvis de er med, så er det sådan, du har det, og så må I arbejde ud fra det ståsted. Men jeg tror, at det er vigtigt, at du med dig selv finder ud af, om det er vigtigere for dig, at de ikke er der, end det er at blive gift. For hvis du beder din kæreste om at vælge, så er der jo en lille risiko for, at han vælger sine venner. Måske ikke fordi, at de er vigtigere for ham, end du er, men det kan også være, at han ikke vil reagere særlig godt på at blive stillet et ultimatum på den måde. Jeg kender ham ikke, og jeg kender ikke jeres forhold til hinanden, så det kan sagtens være, at det er helt urealistisk, at han vil reagere sådan. Det ved du helt sikkert bedre, end jeg gør, men jeg tror bare, at det er rigtig vigtigt, at du spørger dig selv, om du vil fortryde det, hvis du stiller ham et ultimatum, og han så ikke vælger dig, eller om det er okay, fordi du ved, at det slet ikke er en mulighed for dig at blive gift, hvis hans to venner er der.

Mit bedste råd til dig er at fortælle din kæreste, at du faktisk synes, at det er lidt svært at skulle have dem med. Du skriver, at han godt ved, hvordan du har det med dem, men da du også fortæller, at du normalvist godt kan være sammen med dem, så er det ikke sikkert, at din kæreste har tænkt over, at det måske vil være svært på jeres bryllupsdag. Samtidig tror jeg også, at det er rigtig vigtigt, at du får hørt hans tanker om det, da det måske også kan ændre noget for dig. For selvom det måske ikke er den mest optimale situation for dig at skulle have de her to mennesker med til jeres bryllup, så er det måske stadig bedre at have dem med, hvis det er rigtig vigtigt for din kæreste, at de er der. Jeg tænker også at uanset hvad, så er det jeres dag. En dag hvor I virkelig sætter to fede streger under, at I vælger hinanden i tykt og tyndt, i medgang og modgang, og at I er ligeglade med, om andre synes, at I skal være sammen eller ej, for det har I valgt, at I skal, fordi I elsker hinanden. Hvis du ser på dagen på den måde, ændrer det så noget i forhold til, om de er der eller ej? Bliver det lettere at acceptere, eller er det stadig svært? 

Hvis det stadig er svært, men at det er rigtig vigtigt for din kæreste, at de er med, så kan I måske også tale om, om der er noget, I kan gøre, så det bliver lettere for dig? Vil din kæreste f.eks. være okay med, hvis du ikke egentlig snakker med dem på dagen, eller kan de blive sat ved at bord, hvor du ikke sådan skal sidde og se dem? Kan det være, at det kan hjælpe, hvis  de kun er inviteret med til vielsen men ikke festen eller omvendt?

Jeg tænker også på, om du nogensinde har talt med de her to omkring, hvad der er sket med jer tidligere? Har du fortalt dem, hvordan de ting, som de har gjort eller måske stadig gør, har påvirket eller stadig påvirker dig? Kunne det være en mulighed at tage snakken nu, hvis I ikke har haft den før? Ligesom få renset luften og starte på en frisk? Selvom det måske havde klædt dem, at de havde taget snakken med dig og undskyldt, så er det bare ikke altid, at folk kan få sig selv til det. Det kan være, at de er pinlige over det, eller at de ikke tør bringe det op, fordi de ikke ved, om du har lyst til at snakke om det. Det er svært at sige. Det kan også være, at de gerne bare vil glemme det, men måske det kunne gøre jer alle godt at få en snak om det og så slå en streg i sandet, så det ligesom bliver et afsluttet kapitel? Du skriver i hvert fald, at du har mén fra dine oplevelser i folkeskolen, og det forstår jeg virkelig godt, for mobning er virkelig noget, som kan følge en længe, men måske du også mangler en form for afslutning på det? Måske det gør det lettere at lægge det bag sig, hvis du kan få lov at fortælle dem, at de har såret dig. Det kan jeg i hvert fald håbe, for det lyder som om, at du allerede er kommet langt, og at du virkelig har fået skabt dig et dejligt liv med en skøn kæreste, men måske det her kan hjælpe dig lidt med det sidste stykke?

Jeg håber, at du har fået lidt svar på dit spørgsmål, eller måske i hvert fald lidt input til din situation. Hvis du har brug for en snak omkring det hele, så er du velkommen til at kigge forbi vores chat, hvor du kan få en snak med en af vores søde rådgivere. Jeg ønsker dig og din kæreste alt det bedste, og KÆMPE tillykke med brylluppet, når det en dag skal stå! Hip hip for jer!

Mange knus og glade tanker, 

Amanda

 

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program