Ved ikke hvad jeg skal gøre ved min ensomhed
Ved ikke hvad jeg skal gøre ved min ensomhed
Jeg er nu i en alder af 20 år, og ved ikke hvad jeg skal gøre ved min ensomhed. I det meste af mit liv har jeg været introvert og har altid foretrukket at være på sidelinjen. Men nu da jeg er voksen begynder det at være noget af en byrde at være introvert. Jeg har ikke noget arbejde (selvom jeg i lang tid aktivt har søgt efter et), starter først på noget uddannelse om et år, og værst af alt så sidder jeg derhjemme uden nogen at snakke og dele min hverdag med (udover min far da jeg er hjemmeboende). Føler at jeg med tiden er blevet mere og mere ensom og til tider depressiv. Har derfor forsøgt at få kontakt til en psykolog der tilbyder hjælp til unge under 25, men enten så svare de ikke eller også har de ikke mere tilbage af det tilskud som kommunen giver til behandling af ung med angst/depression. Hvis jeg kunne ville jeg bare finde nogle andre på min alder at snakke og dele min hverdag med, men min social angst gør der meget vanskeligt. Godt råd til hvad jeg kan gøre?
Hejsa med dig
Det giver god mening, når du fortæller om din måde at stå på sidelinjen indtil nu, og så er du blevet ramt af et behov for at det kan ændre sig nu og du kan være mere med i sociale aktiviteter. Og samtidig er der virkelig en social angst, der går ind og udfordrer dig. Det giver så god mening, at det er hårdt at være i. Både angst og ensomhed er et kæmpe tema, som rigtig mange af os kan genkende. Det kan være en skygge, man ligesom lever med, og som man nærmest altid har med sig.
Det lyder som om, du har tænkt mange gode tanker og selv prøvet at handle på din ensomhed. Og det er virkelig sejt, når du faktisk nævner at du har tendens til at være depressiv. Især den sociale angst og de depressive temaer kan være en god ide at snakke med en professionel om, når det kan lade sig gøre at komme til. Det er frustrerende at du i den grad oplever modstand. Jeg kan desværre ikke give dig en nem løsning på at komme hurtigere igennem systemet.
I mellemtiden bliver der jo en form for venteposition, som sagtens kan komme til at føles lang. Jeg har et par tanker til, hvordan den kan blive udfyldt, nu hvor du selv nævner at du gerne vil finde andre unge som dig.
- Kunne det være en ide at kigge efter en hobby, hvor du laver noget , du glæder dig til på jævnlig basis. Også selvom det er en hobby, du har helt alene, kan det give et positivt indspark i en ensformig hverdag.
- Der er forskellige tiltag og initiativer rundt omkring i landet, som jeg tænker kunne være en god støtte. Det kan være en positiv ting, at alle ligesom har det samme udgangspunkt og at alle kan genkende nogle af følelser og tanker du beskriver.
Der er fx Ventilen, som er et landsdækkende tilbud til unge, der oplever at de mangler fællesskab. Du kan læse mere om dem her https://ventilen.dk/.
Cafe Husrum har både samtalegrupper og social arrangementer. Dem kan du læse mere om her: https://www.husrum.dk/.
Røde Kors har besøgsvenner, som man kan mødes med privat, hvis de lidt større fællesskaber ikke føles som det helt rette.
Psykiatrifonden har også nogle digitale fællesskaber, hvor jeg er ret sikker på du kan finde andre unge der kæmper med nogle af de samme ting. Du kan læse mere her: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/psykiatrifondens-raadgivni...
Det kan være, det har givet lidt inspiration og måske rammer det ikke rigtig, men jeg håber i hvert fald at du kommer videre på en god måde. Og jeg ønsker dig alt det bedste på din rejse. Jeg håber, du får ensomheden lidt mere op afstand på et tidspunkt, for det fortjener du.
De bedre hilsner
Mai