Ved ikke hvad jeg skal gøre

brevkassespørgsmål

Ved ikke hvad jeg skal gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Hej cyberhus

jeg er en dreng som VIRKELIG gad at have sex men problemet er at jeg har en lille p*k og vil ikke have at nogle ser den ved ikke hvad jeg skal gøre HJÆLP!!

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er svært, når du virkelig gerne vil have sex, men at du samtidig virkelig ikke har lyst til, at der er nogen, som skal se din pik, fordi du er pinlig over dens størrelse. Desværre er det ikke rigtig en mulighed at have sex uden, at din partner ser og mærker din pik, og derfor tror jeg måske, at det kan være en idé at prøve at vende situationen lidt, så det ikke føles så slemt, som det gør lige nu. 

Du skriver ikke, hvor stor din pik er, og heller ikke om det er i slap eller stiv tilstand, men omvendt er det måske heller ikke så centralt, for det er ikke størrelsen, så meget som det er gørelsen, som betyder noget i forhold til, hvor god sex du vil kunne have med en partner. Sex er nemlig meget mere end bare penetration og altså oplevelsen af at have sin pik oppe i en skede eller at have analsex. Sex handler ligeså meget og for mange faktisk endnu mere om, hvordan man rører ved hinanden, kysser hinanden, og om stimulering på andre dele af kroppen. Det betyder, at du sagtens kan tilfredsstille en partner, også selvom at din pik er mindre end, hvad du ville ønske den var. 

 Når det så er sagt, så tænker jeg, at det måske også kan hjælpe lidt at huske på, at pikken for de fleste først stopper helt med at vokse, når man er mellem 18 og 21 år, og derfor har du altså også stadig lidt tid at vokse i. Men uanset hvor lang den bliver, så tror jeg, at det er en rigtig god idé at prøve at bruge lidt tid på at lære at acceptere og holde af din krop præcis, som den er. Man kan nemlig ikke rigtig ændre på længden af ens pik. Der findes masser af midler, som siger, at de vil få penis til at vokse, men der er intet bevis for, at de virker. I stedet kan de være rigtig farlige. Én ting man kan gøre, er en operation, hvor man går ind og klipper den sene, som holder pikken fast på kønsbenet. Det kan få den til at se en smule længere ud i slap tilstand, fordi den så ligesom falder længere ud fra din krop, men pikken vil forsat have samme længde i stiv tilstand. Samtidig kan pikken blive sværere at styre, og man risikerer infektion i forbindelse med en operation, så det er måske ikke fordi, at sådan en operation er en særlig god mulighed heller. 

Jeg håber, at mit svar har kunnet hjælpe dig lidt på vej mod at acceptere din krop og pik, som den er, og at du forstår, at du sagtens kan have og give rigtig gode sexoplevelser uanset hvad størrelse, din pik har.

Mange hilsner

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program