Kære Clara!

Jeg kan virkelig godt forstå, at du er begyndt at tænke på det her med kærester og sådan. Det er også mega spændende og måske også lidt en ny verden, som man hurtigt kan blive meget nysgerrig på. Det er helt naturligt!

Desværre, så tror jeg ikke, at der er så meget, du kan gøre, hvis der ikke er nogen, som du kan lide lige nu, fordi følelser og forelskelse og kærlighed er ikke noget, som man kan tvinge frem med det samme, hvis det ikke er der. Og på samme måde så kan du heller ikke gøre noget, som gør, at nogen bare lige fra den ene dag til den anden får følelser for dig. 

Men jeg tænker, at man kan gøre meget for at øge chancerne for at få følelser for én. Det kan f.eks. være at tale mere med nogle af dem, man normalt ikke snakker med og lærer dem at kende, eller måske man forsøger at møde nye mennesker. Det kan også være, at man lige giver folk en ekstra chance. Ment på den måde, at nogle gange så får man sat folk i en bestemt kasse, f.eks. "ven", "klassekammerat" eller "fremmed" og så er de parkeret der, og så overvejer man slet ikke, om det kunne være én, man kunne få følelser for, fordi det er jo bare "ham fra klassen" eller "ham fra klubben". Så måske forsøg at have et åbent sind overfor, hvem der faktisk kunne tænkes at være lidt søde. 

Når det så er sagt, så tror jeg måske også, at det er en god idé at væbne dig med en vis mængde tålmodighed. For kærlighed skal nok komme en dag, og det er ikke noget, som du behøver at stresse over. Du er 13 år gammel, og du har masser af tid tilbage til at opleve alt det, som følger med kærlighed. Så lige nu er det også helt okay, bare at nyde tiden med dem du holder af, og før du ved af det, så skal kærligheden nok komme til dig, det er jeg sikker på. Du er i hvert fald ikke unormal eller forkert, fordi du ikke har en kæreste lige nu. Det kommer, når det kommer, og for nogle er det som 12-årige og andre er det som 18-årige. Det er forskelligt, og det er helt okay, at det er sådan. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej!

Mange knus

Amanda