væk fra mit fucking lorte liv

brevkassespørgsmål

væk fra mit fucking lorte liv

brevkassespørgsmål af
kira
15 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hvordan kan jeg komme i plejefamilie eller på opholdssted? Jeg græder næsten hver eneste aften, jeg hader min familie og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er træt af alting "venner/ veninder", min skole, mig selv og alt der er omkring mig. Der er ingen der forstår mig eller ser mig. Hvad skal jeg gøre? min familie hader mig, mine klassekammerrater hader mig, jeg er ved at gå psykisk ned. kan ikke være mig selv uden jeg bliver rettet på 24/7, det er så skide træls at blive set ned på som om jeg ikke er en skid vær.... så hvad skal jeg gøre? :(((

Svar: 

Hej Kira,

Jeg er rigtig ked af at høre, at det er så hårdt at være dig lige nu. Det lyder virkelig til, at der er mange ting i dit liv, som ikke fungerer i øjeblikket. Og jeg kan i den grad godt forstå, at du bliver ked af det, fordi venner og familie er jo to af de vigtigste ting vi har her i livet, og når disse forhold ikke er 100%, som man kunne håbe, så påvirker det en i høj grad.

Du skriver ikke noget om, hvor lang tid du har haft et anstrengt forhold til din familie, og hvad der er årsag til at du føler din familie og dine venner hader dig. Du skriver at du har svært ved at være dig selv, og at du føler folk ser ned og retter på dig. Ville du kunne fortælle disse personer (klassekammerarer og forældre), hvilke føleleser og tanker du går rundt med? At når de siger eller gør forskellige ting, så får det dig til at føle sådan og sådan? Måske du har en klasselærer, som du ville kunne bede om hjælp til at støtte og hjælpe dig med at være åben overfor disse personer omkring, hvordan du har det og hvorfor det er svært at være dig lige nu. Det hjælper som regel, at åbne op og snakke med andre om, at man har det svært. Så går du ikke selv med alle de tunge tanker og kan få andres råd og forslag til, hvordan tingene forhåbentligt kan forbedres. 

Jeg vil rose dig for, at du har skrevet herind og du er nu allerede et skridt videre i forhold til at hjælpe dig selv - bare ved at turde være åben og ærlig omkring, hvordan du har det.

Jeg kan også råde dig til at skrive ind til cyberhus-chatten, hvor du har mulighed for at få en god snak og nogle råd af en rådgiver.

Jeg håber at du kunne bruge svaret, og du er altid velkommen til at skrive herind igen.

De venligste hilsner,

Louise

LouiseHs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program