Vægttab

brevkassespørgsmål

Vægttab

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Hej cyberhus

Jeg er i gang med et vægttab og vil gerne holde øje med hvor mange kalorier jeg spiser, men jeg er i tvivle, om jeg skal tælle kalorierne fra kulhydrat, fedt og protein med eller om jeg kun skal tælle de kalorier, hvor hvis man kigger på en madvare står energi, om det kun er de kalorier?   Der er jo kalorier i kulhydrater, fedt, protein.  1 gram kulhydrat 4 kcal 1gram fedt 9 kcal  1 gram protein 4 kcal.

Håber du forstår mit spørgsmål, for det er lidt indviklet.

Svar: 

Hej med dig,

Når du skal tælle kalorier skal du kigge på det tal, der står ud for "Energi" på varedeklarationen. Tallet her, oftest opgivet i både kilojoule (kJ) og kilocalorier (kcal), er nemlig det samlede kalorieindhold for varen. Tallene nedenunder viser hvordan det samlede kalorieindhold fordeler sig på hhv. fedt, protein og kulhydrater. 

Hvis du omregner antal gram kulhydrater, fedt og proteiner til kcal skulle tallet meget gerne svare til det tal, der står opgivet under "Energi". Vær opmærksom på, at der godt kan være en lille forskel på det tal du kommer frem til, og det tal, der står opgivet. Det vil som oftest skyldes, at det antal gram fedt, protein og kulhydrat, der er opgivet, er et afrundet tal - fordi producenten gerne vil undgå skæve decimaltal, som fx 51,26g eller 26,87g, og derfor afrunder til hhv 51g og 27g.

Held og lykke med vægttabet!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program