Ustoppelig gråd
Ustoppelig gråd
Hej brevkasse. Jeg er en pige på 13 år. Jeg har angst og autisme hvilket giver mig kæmpe problemer i hverdagen. Når jeg skal noget der er rigtig svært kan jeg nogle gange begynde at græde rigtigt slemt og nærmest begynde at hyperventilere. I starten græder jeg over noget bestemt men så efter noget tid kan jeg slet ikke stoppe igen. Førhen kunne det vare i flere timer, men efter jeg er begyndt at få medicin mod angst er det hjulpet lidt. Jeg vil rigtig gerne høre hvis i har nogle råd til hvordan jeg kan stoppe disse tude-anfald.
Hej med dig,
Det lyder som om, du døjer med flere rigtig svære ting. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, det er fedt, at du skriver herind og beder om råd. Det er også rigtig dejligt at høre, at du har oplevet, at du har lettere ved at stoppe med at græde efter du er begyndt at få medicin. Jeg håber, du kan bruge nogle af de følgende 4 råd til at få endnu bedre kontrol over gråden.
Når man får græde-anfald og måske endda begynder at hyperventilere, er det super vigtigt, at man fokuserer på sin vejrtrækning og forsøger at få kontrol over den. En vejrtrækningsøvelse, som du kan prøve at bruge, går ud på, at du trækker vejret ind i løbet af 4 sekunder og holder vejret i 4 sekunder, derefter puster du ud i 4 sekunder og holder vejret i endnu 4 sekunder. Gentag øvelsen flere gange, og forsøg om du kan fokusere på at trække vejret rigtig dybt og puste helt ud, så fungerer det nemlig bedst. Det kan nogle gange hjælpe at se på et ur med sekundtæller, mens man laver øvelsen, så man ikke kommer til at trække vejret for hurtigt. Hvis du har lyst til at se en demonstration af øvelsen, kan du se det på psykiatrifonden.dk ved at søge på "Vejrtrækningsøvelse" i hjemmesidens søgefelt og trykke der, hvor der står "Øvelse 1: Træk vejret og pust angsten ud". På psykiatrifondens hjemmeside kan du også finde flere videoer, der kommer med andre råd til håndtering af angst.
En anden ting, du kan gøre, når du begynder at græde, er at få sat ord på, hvad der fylder for dig og får dig til at græde. Det kan du for eksempel gøre ved at snakke om det med nogen. Det kunne være en forældre, veninde eller søskende. Hvis du enten ikke har lyst til eller mulighed for det, kan du også tale med dig selv om det. Det kan være, at det virker lidt fjollet at snakke med sig selv, men nogle gange kan det faktisk berolige én, når man siger ens tanker højt. Ellers kan det også hjælpe rigtig meget at skrive ens tanker ned, fordi de så bliver nemmere at overskue og få overblik over. Når du selv skriver, at du starter med at græde over noget bestemt og derefter slet ikke kan stoppe igen, tænker jeg især, at det kunne være en god idé for dig, at skrive dine tanker ned helt fra starten. På den måde kan du måske få bremset græde-anfaldet tidligere.
En tredje mulighed er, at du kan forsøge at aflede dig selv og dine tanker fra det, som får dig til at græde. Det kan du gøre på flere måder, men det virker bedst, hvis det enten er noget, du kan lide at lave eller noget, der sætter gang i kroppen. Det kunne være, at du enten kunne tegne, se fjernsyn, en video på youtube eller lytte til noget musik, du godt kan lide. På den måde afleder du måske dine tanker, så du får en pause og en chance for at berolige dig selv. Du kan også gå en tur. Det kan være rigtig gavnligt at bevæge sig, når man mærker angsten eller har svært ved at stoppe med at græde. En frisk gåtur eller en anden form for let fysisk aktivitet kan lette ens humør og vil måske kunne give dig en større følelse af kontrol over din gråd.
Mit fjerde og sidste råd handler mere om at forsøge at forhindre, at du bliver så ked af det fra starten af. Du skriver, at du kommer til at græde, når du skal noget, som er rigtig svært. Når jeg læser det, så kommer jeg til at tænke på, om der er nogle situationer fremfor andre, hvor det er mere sandsynligt, at du kommer til at græde. Det kan måske være, at det er situationer, hvor du er usikker på, hvad der skal ske. Eller måske situationer, som du ikke kan overskue. Eller måske er det mest, når du er i dårligt humør i forvejen. Næsten uanset hvilke situationer, det er, du oftest kommer til at græde ved, kan det være, at det kan hjælpe dig at snakke med dine forældre, en lærer eller en anden voksen om, hvad der præcist gør, at situationen er svær for dig. Hvis det for eksempel viser sig, at det ofte handler om, at du ikke kan overskue situationen, kan den voksne måske hjælpe dig med at lave en overskuelig plan over fremtidige, lignende situationer. På den måde vil du måske i fremtiden have lettere ved at overskue det, og så bliver du forhåbentlig ikke nær så ked af det.
Jeg håber mine råd gav mening for dig. Skriv endelig herind igen, hvis du har brug for råd en anden gang. Du kan også kontakte os på vores 1-1 chat, hvor rådgiverne sidder klar mandag og onsdage kl. 14-17 og tirsdage og torsdage kl. 18-21.
De bedste hilsner
Karoline