Usikker

brevkassespørgsmål

Usikker

brevkassespørgsmål af
_-_
14 år
Oprettet 4 år 12 måneder siden

Jeg har i et stykke tid været i tvivl om hvilket køn jeg er til. Når jeg onanere jeg til gay porno og tager en finger i røven imens jeg rykker den af. men jeg synes at piger er pæne og har også været forelsket i piger men synes det er svært. Jeg kunne heller ikke se mig selv i et forhold med en dreng.

 

håber i kan hjælpe og godt nytår

Svar: 

Kære dig, 

Først og fremmest, godt nytår til dig også, og godt at du har skrevet ind. 

Det er helt normalt i din alder at have en masse tanker omkring sin seksualitet - det er rigtig sundt at reflektere over og udforske, hvad man er til. Du skriver, at du er i tvivl om, hvilket køn du er til, at du ser gay porno, og har været forelsket i piger. Du skriver også, at du rører ved dig selv analt, når du onanerer, men det er der altså ikke noget homoseksuelt ved - det handler blot om, at det føles rart, det synes mange af forskellig seksualitet ;) Der findes ikke en tjekliste, der kan fortælle én, hvad og hvem man er til seksuelt. Seksualiteten kan udvikles hele livet, og man kan nok aldrig være sikker på, at man er 100% det ene eller det andet. Selvom du nu ikke forestiller dig selv i forhold med en fyr, kan det sagtens være du engang alligevel forelsker dig i én. Man kan også sagtens have nogle seksuelle fantasier, som man aldrig udlever - for eksempel at have sex med en anden fyr, men i virkeligheden kun have sex med piger eller omvendt. Seksualitet kan være en meget flydende ting, og det er helt normalt at udforske og være åben for forskellige ting. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad din seksualitet er, jeg kan kun sige, at det er helt normalt og helt okay at undersøge de her tanker nærmere. Jeg tror, at det med tiden bliver meget tydeligt for dig, hvad du er til og hvad du ikke er til!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program