usikker

brevkassespørgsmål

usikker

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

hej jeg ved ik om jeg skal srive det her men det er fordi at jeg lige er blevt udskravet fra psyk næsten og jeg skal så på sådan et opholds sted men jeg ved ik helt hvordan det er så ville spørger om du eller i ik kan fortælle mig lidt om sådan et sted og hvordan det er og forgår sådan et sted? hilsen den uvidne og usikre pige

Svar: 

 Hej Usikre pige.

Jeg vil starte med at sige jeg syntes det er dejligt at du spørger om ”hjælp” når du er usikker og føler du ikke ved nok om tingene. Det er en rigtig god evne. Bliv ved med det. 

Den usikkerhed du har og går med er de voksne vandt til. Alle børn og unge som flytter ind på et opholdsted er nervøse og usikkre i starten. De voksne er derfor også vandt til den usikkerhed der ligger ved at flytte ind sådan sted og kan og vil derfor støtte dig så meget som muligt.

Der er mange typer af forskellige opholdsteder. Der er ungdomspensioner, behandlingshjem og  opholdsteder med specielle funktioner. Alle typer kan variere i belægning (pladser), størrelse og pædagogik.

Fælles for dem alle er at man er mellem 14-21 år og har eget værelset. Det er oftest pædagoger der arbejder sådanne steder, og de forsøger at skabe den trygge ramme og omsorg som man har brug for. Man møder nye unge som ofte står i samme situation og møder nogle nye  voksne som man kan føle sig trygge ved.  

Jeg vil nu forsøge at forklare lidt om dem alle.

Ungdomspensioner, er en institution hvor de unge bor og så er der mellem 1-2 pædagoger som er der til at sørge for at de unge får vasket tøj, lavet mad og gjort rent. Praktisk talt gøre dem klar til et liv for sig selv. Det er oftest unge uden behov for den store hjælp der bliver anbragt sådanne sted.

Behandlingnshjem, kan være meget forskellige alt afhængig hvad de behandler. Om deres behandlingsindsats er pædagogisk, omsorg, observation, adfærdsregulerende eller medicinsk. Det er oftest unge med specielle behov der bor sådanne sted, og ofte i mindre grupper. 

Opholdsteder med specielle funktioner, kan variere meget i alt afhængig af hvem de skal huse.

Det kan være selvmordstruede, børn og unge med spiseforstyrrelser, depressioner, voldsom angst, fysiske handicaps, og større problemstillinger. Det er et sted hvor der oftest er mange pædagoger til steder, så alle for den opmærksomhed og behandling der er krævet.

Hvordan de fungerer er meget svært at forklare. Det kommer virkelig an på stedet, og personalet.

Men de skaber en hverdag, med morgenmad, frokost og aftensmad og hvor der er tid til at hygge sig. Der er tid til at være ung og få den omsorg og opmærksomhed som man som ung kræver og behov for.

Samtidig er de der når tingene går skævt med familie, venner, kærester og skole.

Håber det var svar på dit spørgsmål ellers er du meget velkommen til at skrive i forummet, eller i brevkassen igen.. Du er også hjertelig velkommen i chatten man-tors. Kl. 1400-1900

De bedste hilsner og held frem over
David

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program