Ups, menstruation

brevkassespørgsmål

Ups, menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej CyberHus. Jeg har i dag fået min mens første gang, og jeg skal på ferie her om to en halv uge og jeg er lidt bange for hvad jeg skal gøre når vi bader i poolen? 

Jeg er ikke særlig erfaren med menstruation nu hvor det er første gang, men jeg håber I vil svare på mit spg.

er bare for at man kan se det i vandet, og jeg tør ikke bruge tampon?

Svar: 

Hej

Ingen grund til panik. Du har sandsynligvis slet ikke menstruation i den uge du skal på ferie, og så er der ikke noget at spekulere over, når du skal i poolen. Men især i den første tid efter at menstruationen er begyndt, så kan den godt komme uregelmæssigt. Det vil sige at der kan gå for eksempel tre uger eller fem uger, og så efterhånden begynder din cyklus at blive mere regelmæssigt. For de fleste går der mellem 24-32 dage imellem hver gang, for nogle kommer den mere regelmæssigt end for andre. Derfor vil det være smart at dig at være forberedt, hvis den kommer under ferien. 

Det vil være super ærgerligt at så glip af poolen, tænker at det vil være værre end lige at bruge en tampon. Det du kan gøre er at købe nogle små tamponer med hylster/etui. Så placerer man bare det, og skubber tamponen op ved hjælp deraf, og skal ikke bruge fingrene. Sådan kan du nemt bruge en tampon lige inden du hopper i poolen, og hive den ud bagefter, da den måske er blevet våd. Det er ret nemt. Der er et billede af hvilken retning den skal op, inde i pakken. Det er også ret let med tamponer uden hylster, men det kan du bare vente med. (Der findes også en såkaldt 'menstruationskop' som er blevet den mest miljøvenlige metode, som man så selv vasker).

Det bliver sikkert skønt med ferie og pool i februar, og det må du tænke mest på, da du bare lige skal vænne dig til at tage højde for din nye situation. 

Gode hilsner Sara

Lilians billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program