Unvægtig - mad idéer

brevkassespørgsmål

Unvægtig - mad idéer

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hejsa, Jeg er meget undervægtig, vejer kun 18 kg., og jeg har svært ved at tage på. Jeg synes jeg spiser hele tiden, men uden held. Har I nogle gode idéer til hvad jeg skal spise & hvor meget af hver ting? Det eneste jeg ikke kan tåle er nødder. Glæder mig meget til at hører fra jer. Mvh Blåmejse

Svar: 

Hej Blåmejse

Tak for dit spørgsmål.

Det første jeg lige tænker er, at du vejer meget lidt i forhold til din alder. Jeg undrer mig over dette og tænker at du måske har en sygdom der kan forklare din meget lave vægt?

Nogle mennesker kan, af mange forskellige årsager, have svært ved at tage på. Jeg har nogle små "tricks" som jeg vil prøve at forklare dig, så du kan prøve det af. 

Generelt gælder det at når man skal tage på, skal man indtage flere kalorier end man forbrænder, men da det er meget svært at holde et præcist regnskab med hvad man indtager og forbrænder, må man tage den lidt på fornemmelsen og holde øje med vægten. 

Den bedste måde at tage på, er at indtage flere umættede fedtsyrer. Umættede fedtsyrer er de fedtsyrer der kommer fra planterne. Disse er bedre for kroppen end mættede fedtsyrer, der kommer fra dyreriget.

Nogle eksempler på hvad dette kan betyde i praksis er:

 - Mere plantemagarine på brød (til nød kan du også bruge mere Kærgården, eller hvad du ellers er vant til - disse produkter indeholder dog mere mættet fedt end plantemagarine, men dog ikke så meget som rigtig smør)

 - Brug olier til så meget som muligt. For eksempel over din salat, på pasta eller i din smoothie. Det skal selvfølgelig ikke være så meget at det ikke er rart at spise.

 - Fiskeolie kapsler er også olie - og af den gode slags, så det kan du også spise. Og husk at spise fisk 2 - 3 gange om ugen. I dit tilfælde ville det være fint at spise hovedsageligt de fede fisk som laks, ørred, sild osv.

 - Bananer og avokado indeholder også gode fedtstoffer, så dem kan du også spise løs af. Husk i øvrigt at spise 600 gram blandet frugt og grønt om dagen :-)

 - Spis 3 hoved og 3 mellemmåltider om dagen. Altså morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aftensmad og sen aften.  

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Mange hilsner

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program