undevægtig

brevkassespørgsmål

undevægtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hej... jeg er en pige som måler 1,40 cm i højden og vejer ca. 26 kg. Jeg går i 7. klasse. Jeg får tit kommentarer om hvor tynd og lille jeg er. De sundhedsplejesker og læger jeg har gået til siger at jeg her i 7. klasse og 8. klasse skyder i vejret. Men det er ikke sket noget og jeg begynder at blive meget bekymret. Jeg prøver også at spise mere men jeg føler ikke at jeg tar på. Mit spørgsmål til dig er om der er noget galt med min krop eller om det bare er mig der skal spiser noget mere hilsen den meget bekymrende pige p.s. har du nogle gode råd / ting jeg kan gøre for at vokse og tage mere på

Svar: 

 

Hej med dig
 
Det lyder i dit brev som om du har talt med både din læge og sundhedsplejerske, og du taler sikkert også med dine forældre om, at du føler dig lille og tynd. Hvis du nu går og er bekymret, så synes jeg helt bestemt, at du skal tale med dine forældre om det igen, så I sammen kan konsultere din læge, så han kan finde ud af, om du vokser som du skal.
 
Når det er sagt, så vil jeg understrege, at der er meget stor forskel på, hvor hurtigt man kommer i puberteten. I puberteten sker der, som du sikkert ved, meget med kroppen, der udvikler sig fra barnets krop til den voksne krop, og den proces strækker sig over nogle år, hvor nogle udvikler sig hurtigt - andre langsommere.
 
Du skriver at du prøver at spise mere, og du spørger også om du skal spise mere. Det vigtigste er, at du spiser sundt og regelmæssigt. Hvis du spiser morgenmad, et mellemmåltid, frokost, et eftermiddagsmåltid og aftensmad og det du spiser ”holder” til næste måltid, ja, så skal du ikke spise mere, for det er unaturligt. Med ”holder” mener jeg, at du ikke bliver skrupsulten, og har lyst til at spise alt muligt inden næste måltid.
Men hvis du er i tvivl, så prøv at få en snak med sundhedsplejersken på din skole, hun kan hjælpe dig med at lave en kostplan til dig.
 
En god idé er under alle omstændigheder, at få noget motion, så hvis du slet ikke laver noget motion vil jeg anbefale dig at finde på noget, som du synes er sjovt at lave. Det kan være at cykle eller gå ture med en veninde, gå til badminton, karate, yoga, håndbold, basket, dans eller gymnastik, men husk det er rigtig vigtigt, at du vælger noget motion, som du synes er sjovt, og også gerne noget, som du kan lave sammen med andre.
 
Godt nytår fra Eva
 
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program