Undervægtig

brevkassespørgsmål

Undervægtig

brevkassespørgsmål af
Frederik
13 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

hej mit navn er Frederik jeg er 13 år gammel 155 høj og vejer 38 kg jeg aner ikke hvad der sker jeg tager overhovedet ikke på jeg spiser som et monster og der sker intet 

Nu er jeg begyndt og træne føler ikke ændring hjælp?

Svar: 

Hej Frederik

Tak for dit spørgsmål :)

Vi har allesammen forskellig kropsbygning. Nogle mennesker har nemt ved at tage, mens andre kan have svært ved det, selvom de spiser meget som du gør. Du ligger i kategorien normalvægtig, så på den måde er der ikke noget lægeligt galt overhovedet. 
Du vil formentlig snart begynde at gå i puberteten, hvor overgangen fra barn til voksen begynder. Det vil udover at medføre en dybere stemme,  behåring af kønsorganer, skægvækst også medføre at man bliver højere og for de fleste drenge/mænds tilfælde mere muskelfylde og dermed vægtøgning. 

Træning er en bred formulering. Vil man tage muskelmasse på er styrketræning den bedste måde at gøre det på. Er man ung som dig er det særligt vigtigt at man udfører øvelserne rigtigt og ikke med for tung vægt da kroppen skal holde mange år endnu. Udover at styrketræne skal man indtage flere kalorier end man forbrænder. De kalorier man forbrænder i løbet af en dag er afhængig af ens basale energiomsætning dvs. den mængde energi der går til kroppens funktioner. Derudover er det afhængig af hvor aktiv man er. Er man meget sportsaktiv eller løber meget skal man altså spise flere kalorier end hvis man sidder stille foran computeren hver dag. En måde at øge sit kalorieindtag på er gennem sundt fedt såsom nødder, kerner, avocado eller lign. 
Man kan ikke forvente en øjeblikkelig virkning af sin træning, men man skal sørge for at være konsistent og tålmodig. 

Hvis du er meget bekymret for din vægt, så synes jeg at du skal tage en snak med læge. 

Kærlig hilsen HM 

 

 

 

 

Hannehs billede
Hanneh fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program