Underligt

brevkassespørgsmål

Underligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Da jeg var 7 år gammel var jeg på koloni ude i en skov, med min sfo. Ude i skoven blev jeg bidt af en flåt på ballen, men jeg opdagede den først da jeg kom hjem, senere den dag. Da flåten var blevet fjernet lagde mig og min mor mærke til en underlig bule, lige der hvor flåten havde siddet. Vi lod den endelig bare værre, da den ikke gjorde ondt eller var irriterende, og nu 8 år senere, er den der stadigvæk. Den er overhoved ikke vokset, og den gør på ingen måde ondt eller irriterer mig, men jeg vil gerne have den væk. Jeg vil helst heller ikke gå til læge med den, da jeg ikke er så glad for læger. Min mor siger at det højst sandsynligt er en eller anden form for arvæv og at jeg ikke skal bekymre mig om det, men jeg vil bare gerne have den væk. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Anonym 

Jeg er helt enig med din mor, når hun siger at det højest sandsynligt er noget arvæv, og at det nok ikke er noget du behøver bekymre dig om.  Men derfor kan man jo godt være ked af sådan en bule alligevel...det kan jeg godt forstå. 

Jeg kan godt læse mig til, at du ønsker dig råd til hvordan du selv kan fjerne den, uden at blande din læge ind i det, men sådan nogle råd har jeg desværre ikke. 

Måske kan bulen fjernes uden større problemer. Måske kan der ikke gøres noget ved den? Men det er helt sikkert at din læge lige skal tjekke den, inden du gør noget ved den, så du er sikker på at bulen ikke bliver værre, kommer til at gøre ondt eller noget helt tredje. 

Så mit bedste råd er at du tager en snak med din læge, så du kan træffe en sikker og tryg beslutning om hvad der skal ske med bulen. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program