Udgives
Udgives
Hej der, ved ikke om det er noget du eller i her inde er i stand til at hjælpe men jeg ville lige prøve at høre hvordan og hvorledes.. smil Nu er det sådan at jeg siden jeg var 13 har skrevet uhyre mange digte, og nu hvor jeg lader nogle læse dem har jeg kun fået positiv respons og har fået afvide de bør udgives eller læses op til poet aftner olign. Men, ikke fordi jeg vil have dem udgivet, vil jeg bare gerne vide om muligheden overhovedet er der, Så mit spørgsmål lyder : Kan jeg på nogen måde få kontakt med nogle prof. der kan vurdere mine digte og evt. fortælle mig hvilke muligheder jeg har.. Hvis ja ? hvem og hvordan ? På forhånd tak.. Kh Anja :)
Hej Anja.
Jeg er desværre ikke den store poet,
eller også er jeg bare skjult talent som endnu ikke er blevet set.
Jeg har lige sendt den over til Sanni, som er vejleder i Bibliotektet.
Hun er cyberhu's bedste bud på en digte klog pige.
Om hun kan hjælpe skal jeg ikke kunne sige,
men en ting er sikkert hun vil ikke tie.
Håber du kommer videre med dine interesse, så alle dine guldkorn kommer videre ud i verden.
Poet-wannabe-hilsner
Michael
Her er Sannies svar til dig:
Hej Anja
Hvor er det dejligt at høre, at du er så glad for at skrive. Først og fremmest vil jeg anbefale dig at skrive et digt til skriveværkstedet her på cyberhus (http://www.cyberhus.dk/bibliotek/3103). Jeg vil meget gerne kommentere dét, du skriver.
Derudover vil jeg anbefale dig hjemmesiden www.fyldepennen.dk, som er en hjemmeside for skriveglade børn, unge og voksne. På denne side kan du også lære noget om selve håndværket "at skrive".
Du kan prøve at sende dine digte ind til forskellige forlag, men du skal have god tålmodighed, for det kan være meget svært at få noget udgivet, men bliv ved med at kæmpe, og blive ved med at skrive. Der er også forlag, hvor det koster noget at få noget udgivet, og jeg ved at nogle vælger at gå denne vej.
Jeg synes, at du skal snakke med dine forældre om dine tanker, og så kan I sammen se på, hvad du kan gøre.
Jeg vil anbefale dig at være med i skrivekonkurrencer. Jeg ved, at fyldepennen.dk nogle gange har en skrivekonurrence.
Jeg stødte også lige på denne hjemmeside http://www.huf-online.dk/. Huf står for håbefulde unge forfattere og er en foreningen, som alle under 30 kan være medlem af. Der tænker jeg, at du også kan få nogle gode råd.
Jeg håber, at du kan bruge svaret til noget, og jeg håber, at jeg snart ser nogle af dine digte i skriveværkstedet på biblioteket her i Cyberhus.
Mvh. Sannie (biblioteksvejleder)