Uddannelse

brevkassespørgsmål

Uddannelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Tak for en god hjemmeside, jeg er en pige på 19 år som er i gang med grundforløbet på sosu skolen i Slagelse. Jeg er nået til næsten uge 14 og har været der hver eneste dag + jeg ikke engang har været til lægen osv. Jeg har lige søgt ind på hovedforløbet til august, men ved endnu ikke om jeg er blevet optaget. Tror i der er gode chancer for at blive optaget når man har været der hver eneste dag. Der er nemlig 160 ansøgere og kun plads til 30. I folkeskolen fik jeg ikke super gode karakter faktisk fik jeg 02, 4, 4 og 7 kigger de meget på det? og kan det øge min risiko for at jeg ikke kommer ind på hovedforløbet som pædagog assistent? På forhånd tak.

Svar: 

Kære pige på 19 år

Tak for din mail, og tusind tak for rosen til vores hjemmeside. 

Det lyder til, at det betyder rigtig meget for dig at starte på hovedforløbet på sosu skolen. Det er dejligt for dig, at du har så klar en plan om, hvad du gerne vil.

Umiddelbart tror jeg ikke, at skolen vil kigge på dine karakterer fra folkeskolen, når de skal vurdere, om du er optaget på hovedforløbet, men derimod på, hvordan du klarer dig på grundforløbet - både i forhold til fagene og i forhold til dit engagement i undervisningen. 

Det er uden tvivl vigtigt, at du møder til undervisningen, som du skriver, og at du viser, at du virkelig gerne vil fortsætte din uddannelse på hovedforløbet.

Jeg vil derfor opfordre dig til at tage kontakt til din studievejleder eller til en lærer på skolen, som du har tillid til. Du kan fortælle ham eller hende, at det her er noget, som du rigtig gerne vil, og at du er villig til at gøre en indsats for at øge dine muligheder. Og så kan du altid spørge om, hvordan skolen vurderer dine muligheder. 

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Venlig hilsen Tina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program