Ud med kærlighedsromaner
Ud med kærlighedsromaner
Halløjsa
Jeg mangler simpelthen nået godt at læse, kan du hjælpe mig. Jeg har været helt vild med kærlighedsromaner og sådan nogle ungdomsbøger, men nu synes jeg de er kedelige.
Jeg tænkte lidt på sådan noget der fungerer i en anden tid. Vi har lige haft om middelalderen i skolen og jeg synes det var vildt spændende. Det skal være sådan noget med en god historie i, men jeg er helt blank og min mor er også helt blank...
Hilsen læsehesten
Hej Læsehesten
Jeg kender det alt for godt: Pludselig aner man ikke, hvad man skal læse!
Du skriver, at du tænker på noget, der fungerer i en anden tid. Jeg kan anbefale Skammerserien (Skammerens datter,Skammertegnet, Slangens gave, Skammerkrigen) skrevet af Lene Kaaberbøl.
Romanerne foregår i et fiktivt samfund, som minder om det feudale middelaldersamfund. Derudover indeholder den problemstillinger, som vi kender til i vores hverdag.
Kort fortalt handler Skammerens datter (den første bog i serien) om den 10-årige Dina, som opdager at hun ligesom sin mor har en særlig evne; nemlig skammerøjne. Denne evne betyder, at hun kan se igennem folk og få dem til at skamme sig. I starten er Dina meget ked af denne evne, da der ikke er mange, som tør se hende i øjnene, og det er dermed ikke nemt at få venner.
Dina kommer på en vigtig opgave,hvor hun efterhånden får øje på, hvad hendes evne kan medvirke til. Og så vil jeg ikke afsløre mere!
Jeg håber, at du kan bruge anbefalingen.
Læseglad Hilsen fra Sannie – Biblioteksvejleder Cyberhus