Kære du

Jeg kan virkelig godt forstå, at du har det svært med de her tanker. Det er nogle voldsomme tanker du beskriver, og derfor kan man meget let blive forskrækket over dem, og ikke mindst blive bange for hvad de betyder. 

Du spørger om de her tanker er noget særligt for dig, eller om alle har dem. Nu skal man selvfølgelig være forsigtig med at sige alle, men jeg vil mene at de fleste mennesker oplever voldsomme, og til tider meget skræmmende tanker. Mange oplever dem første gang i ungdomsårene, hvor de også kan fylde rigtig meget. I takt med at man bedre forstår tankerne, og finder ud af at de ikke betyder at man er underlig, eller at man kunne finde på at handle på tankerne. Ja, så bliver de som regel også mindre, eller i hvert fald mindre vigtige i bevidstheden. 

Jeg hæfter mig ved at du siger, at du inderst inde godt ved at du aldrig ville gøre skade på dig selv eller andre, og det er egentlig det afgørende. For næsten alle mennesker har som sagt lignende tanker. Voldsomme tanker om at gøre ulovlige eller bare umoralske ting der strider imod den man er. Jeg kan ikke sige dig hvorfor tankerne kommer. Det er jeg faktisk ikke sikker på nogen kan fortælle med sikkerhed. Man ved som sagt, bare at de er helt almindelige. 
Det afgørende er ikke nødvendigvis tanken i sig selv, men hvordan man håndterer den når den dukker op. Hvis nu man hver gang bliver bekymret for om tanken om at skade sig selv betyder at man faktisk kunne finde på at gøre det, er det klart man bliver bange. Men husk at du, ligesom de fleste andre der oplever de her tanker, inderst inde ved at du ikke vil handle på tanken. Det er blot en tanke, der forsvinder igen, uden at have nogen som helst betydning for det du faktisk gør. 

Mange mennesker kender eksempelvis til det her med at de bliver nervøse for at stå i et højt tårn. Nervøse fordi det er som om højden drager dem, og tanken om at man kunne finde på at hoppe ud, dukker faktisk op hos rigtig mange. Mange kan genkende tanken om at sidde ved spisebordet, med en kniv i hånden og pludselg tænke noget i stil med; jeg kunne så let som ingenting stikke kniven i de andre omkring bordet. Det de fleste lærer med tiden, er at kigge på tanken, acceptere at den er der, og så give slip på den igen. I takt med at du gør det, er jeg næsten sikker på at du vil opleve færre tanker, og dem der dukker op vil sikkert også fylde mindre. For du ved at de blot er forbigående, og fuldstændig uden betyding for dig, dit liv og dine beslutninger. 

Den første tanke man kan få, kunne nemt være at undertrykke tankerne, men det tænker jeg ikke er en god idé. Det vil blot betyde at du vil være mere nervøs for om de mon dukker op, og når de så gør (fordi de er normale, og dukker op hos de fleste) så bliver du endnu mere bange og skræmt. Prøv at se om du kan acceptere at en tanke om en ulykke, selvmord, eller at du vil skade andre dukker op. Anerkend at den er der, men mind dig selv om at det udelukkende er en tanke. Det er intet i den tanke der har en afgørende betydning for hvem du er eller hvad du skal gøre. Det er dig der bestemmer det. Det er bare en forbigående ubehagelig tanke, der lige så stille forsvinder hvis du giver slip på den, som du allerede har gjort en masse gange. Og så kommer der nok en ny, som du også kommer til at give slip på, og med tiden vil du erfare at de her tanker kommer og går. Og jo længere tid der går, jo mere vil du erfare at de bare er en almindelig del af et tankemylder. Selv om tankerne kan føles forkerte, gør de ikke dig forkert, for de er helt almindelige. Og de er som sagt blot tanker.

Du kunne også overveje at snakke med veninder, eller dine forældre om det. Jeg kan godt forstå hvis du synes det er grænseoverskridende, men de fleste mennesker oplever som sagt lignende tanker, og derfor vil andre med stor sansynlighed også genkende det du fortæller. Hvis du er nervøs for, hvordan andre vil reagere, kan du måske starte med at fortælle om mindre voldsomme tanker. Jeg er sikker på at de fleste mennesker, kan genkende det du fortæller, hvis de har mod på at tale åbent om det. 

Når nu du ved at du ikke er alene og at tankerne er normale, kan du jo se om det gør en forskel i den næste tid. Hvis du kan mærke at det bliver ved med at fylde, eller hvis det bliver værre, synes jeg du skal kigge forbi vores chat, og få en snak med en af vores rådgivere, om hvordan du kan arbejde for at få tankerne til at fylde mindre. 

De Bedste Hilsner
Maya