Tror jeg spiser det forkerte???

brevkassespørgsmål

Tror jeg spiser det forkerte???

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hej Jeg har tabt mig 9 kilo og nu vejer jeg 55 og er ca. 170cm høj. Jeg har i lang tid KUN spist sunde ting og ikke mere end der gjorde mig mæt. Nu vil jeg så gerne holde min vægt, men det går ikke så godt. I weekenderne grovæder jeg virkelig og sidste weekend spiste jeg så meget at jeg brækkede mig. I hverdagen spiser jeg så ingen ting, for jeg gerne vil tabe det jeg har taget på i weekenden. Men det er fordi jeg gerne vil give mig selv lov til at spise lidt usundt, men det tager overhånd når jeg gør det også jeg kan simpelthen ikke stoppe før jeg brækker det op igen :-( Nu mit spørgsmål: Hvad kan jeg gøre for at spise mere stabilt og hvordan kan jeg holde vægten og spise lidt usundt engang i mellem? skal jeg helst spise meget, så jeg bliver mæt engang i mellem eller lidt hele tiden? Og hvad er godt at spise som mellemmåltid?

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål :)

For at holde vægten er det vigtigt at man ikke springer måltider over, dvs. at man sørger for at spise morgenmad, frokost og aftensmad hver dag. Det er aldrig godt at springe et måltid over, for så får kroppen ikke den energi den har brug for.
Det er en god ide at sørge for at hvert måltid indeholder protein, fordi det er med til at stabilisere vores blodsukker og mætter på den måde i længere tid. Protein finder vi i bønner, linser, ost og kød.

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil give dig selv lov til at spise usundt engang i mellem, det er helt normalt. Man kan f.eks. sige til sig selv at man må spise usundt én dag om ugen, så man ikke kommer til at spise for meget flere dage i træk. Vi kender alle sammen til det med at man kan komme til at spise for meget, det bedste man kan gøre er at prøve at begrænse det, ved f.eks. ikke at købe alt for meget ind.

Hvis man sørger for at spise protein til hvert måltid også til mellemmåltiderne, så sikrer man at mætheden holder længere, et mellemmåltid kunne være en knækbrød med ost eller noget andet måltid, eller gulerodsstænger med en fedtfattig dip.
Man skal spise med måde, ment på den måde at man skal mærke efter når kroppen ikke længere er sulten, det kan godt være svært hvis man spiser for hurtigt, derfor er det vigtigt at man tager det stille og roligt og koncentrerer sig om måltidet. Man kan egentlig sige at mellemmåltiderne hjælper en til at undgå at blive alt for sulten, så derfor er de for de fleste mennesker rigtig vigtige.

Jeg håber du kan bruge mine svar, ellers er du meget velkommen til at skrive igen :)

Venlig hilsen

Pia.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program