Tror at jeg har kønsvorter

brevkassespørgsmål

Tror at jeg har kønsvorter

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 3 uger siden

Jeg tror at jeg har fået kønsvorter, og det er meget pignligt så ingen ved det lige nu. Jeg vil meget gerne have det kureret hurtigst mugligt. Så vil gerne spørge om:

-Kan jeg gå til min læge og blive tjekket og evt. købe medicin selv så mine forældre ikke får noget at vide

-kan man gå til læge uden sygesikrings bElvis eller pas

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå du er bekymret for om du har fået kønsvorter.

Kønsvorter (kondylomer) er jo en seksuelt overført sygdom der skyldes nogle HPV-virus. Så det kræver man har været seksuelt aktiv, typisk nogle måneder inden udbrud. 

Mange unge mænd har det der hedder spicula glandis, der kan ligne kondylomer og sidder rundt om penishovedet. Dette er en normal tilstand som skyldes nogle talgkirtler, der typisk bliver mindre synlige igennem teenage-årene. Prøv evt at google og se om det ligner det. 

Men hvis du har været seksuelt aktiv og har hvidlige blomkålslignende gevækster kan det være kondylomer og så er det en tur forbi din læge. Når man er under 15 år vil sundhedspersonale opfatte det som unormalt at man ikke har en forælder med sig og de har pligt til at informere forældre. 

Min erfaring fra almen praksis siger mig, at forældre kun synes det er fornuftigt at deres børn vil tjekkes for om de har en seksuelt overført sygdom. Det er en almindelig ting og der er bestemt ikke noget pinligt i det. Så jeg håber du vil snakke med dine forældre om det hvis det ikke er spicula glandis og så tage til lægen. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen 

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program