Hej Lea,

Først vil jeg bare sige at det lyder som om du har kæmpet hårdt de sidste 3 år, for at komme tilbage til en hverdag hvor du har det nogenlunde ok. Det er altså virkelig godt gået, at du er nået så langt, og åh hvor kan jeg godt forstå hvis det føles frustrerende, at du alligevel stadig har udfordringer.

Du skriver at alle har noget vi kunne tænke os at glemme, og det tror jeg du har fuldstændig ret i. I hvert fald viser undersøgelser at 4 ud af 5 mennesker i Danmark, på et eller andet tidspunkt i vores liv oplever at have en psykisk sygdom. Så på en måde kan man sige at det er mere normalt at være unormal, end at være normal. Lige præcis angst og selvskade er noget som desværre rammer mange piger på din alder, og jeg er virkelig glad for at du skriver til os for at forsøge at finde en løsning.

Jeg synes du er rigtig god til at beskrive, hvordan det føles når du går i paniktilstand, og hvad der sker inden i dig, når du skærer i dig selv for at føle noget andet end angst og at du er forkert. Når man selvskader, er det nemlig ofte en form for copingstrategi, som man bruger når man ikke kan holde angst eller andre ubehagelige følelser ud.

På en måde kan man sige, at du flytter din indre smerte ud til en fysisk smerte på din krop, som føles lettere at holde ud lige i det øjeblik. Men du har ret i at du skal finde en anden løsning som ikke er farlig, og som gør at du får det bedre med dig selv, i stedet for værre.

Jeg tænker at der er to aspekter i det du beskriver. På den korte bane handler det om at finde nogle gode copingstrategier, du kan bruge når du får lyst til at selvskade. På den lange bane handler det om at få hjælp til at arbejde med din angst og din følelse af at være forkert, så du ikke længere har brug for copingstrategier på helt samme måde. Jeg ved godt at det er vældigt let for mig at skrive, men jeg er helt sikker på at du kan finde hjælp og løsninger som passer til lige præcis dig!

Jeg vil gerne komme med nogle konkrete forslag til hvordan du kan komme i gang.

Angst
Du skriver at du har talt med din læge, gået i grupper osv., og selvom du ikke har fundet noget der fungerer endnu, synes jeg det er stærkt at du har rakt ud efter hjælp. Det er sådan med behandling af angst og andre psykiske udfordringer, at det kan være forskelligt hvad der virker for hver person. Derfor er man desværre nogle gange nødt til at afprøve en del forskellige behandlinger, før man finder en der fungerer godt. Samtidig kan det også tage noget tid før man ved om en behandling eller et tilbud har en effekt, så det betyder også at man er nødt til at være tålmodig. Heldigvis findes flere forskellige gode behandlingsmuligheder når det kommer til angst, så det kan sagtens være at du bare ikke har fundet det helt rigtige endnu.

Jeg ved ikke om du stadig taler med din læge om dine udfordringer, men uanset hvad, synes jeg du skal kontakte dem igen og fortælle hvordan du har det for tiden. Du kan også overveje at tale med dine forældre eller nogle andre voksne du stoler på, om hvor du er lige nu. Hvis det er svært at forklare ordentligt, kan du måske vise dem det brev du har skrevet til os -der beskriver du det virkeligt godt.  Jeg ved at du har talt med lægen, og sikkert også dine forældre, tidligere, men det er helt ok at tage fat i dem igen og fortælle at du har brug for hjælp. Lægen ved godt at det kan være en lang proces og de er der for at hjælpe. Hvis du synes du er kørt helt fast i det med din egen læge, kan angstforeningen også være med til at hjælpe dig videre. De ved rigtig meget om angstbehandling, og de har en særlig telefonlinje til børn og unge. Den kan du finde her: https://angstforeningen.dk/index.php?page=bufa

Copingstrategier
Som du selv skriver, bruger du lige nu selvskade som en slags strategi til at flytte din opmærksom væk fra din angst og andre følelser, som kan føles helt uudholdelige. Så når du skal finde andre copingstrategier, handler det altså om at finde noget andet du kan gøre for at flytte dit fokus væk fra angsten og følelsen af at være forkert.

I starten vil du måske føle, at den nye strategi ikke virker så godt, men hvis du holder fast, kommer det lige så stille. Det lyder fjollet, men man kan faktisk sammenligne det med at ændre en vane, som f.eks. at spise frugt i stedet for slik. I starten er det virkeligt svært og du skal bruge mange kræfter på at huske din beslutning, når slikfadet står foran dig. Måske falder du også i de første gange, fordi du nærmest når at spise et stykke slik før du tænker over det, men jo mere du holder fast, jo lettere bliver det, indtil du nærmest ikke tænker på slik længere. Det er ikke let at ændre en vane, men det kan helt sikkert lade sig gøre.

Det er lidt forskelligt fra person til person hvilke copingstrategier der virker, men jeg vil gerne give dig nogle forskellige forslag, for det er godt at have flere strategier. Det hele passer nok ikke til dig, men forhåbentlig kan du bruge noget af det. De strategier jeg foreslår, virker måske lidt simple, sammenlignet med at skære i sig selv, lidt ligesom slik sammenlignet med frugt, men de virker -hvis du giver dem tid og opmærksomhed. Det vigtigste er i virkeligheden at du tager beslutningen og at du har en helt konkret strategi for hvad du vil gøre.

Du kan f.eks.:
-Spille et spil eller se noget på din telefon. Det lyder enkelt, men nogle gange er det nok til at få tankerne over på noget andet. Specielt hvis du ved at du har en ynglings serie, som kan være din go-to.

-Lave noget andet du synes er rart...det kan være at snakke med din hund, høre musik osv. Lav en liste til dig selv, så du ikke først skal finde på noget i det øjeblik du har brug for det.

-Løbe eller gå en tur. At løbe, gå en tur eller gøre noget andet fysisk har lidt samme effekt som selvskade, forstået på den måde at du får flyttet uroen og følelserne fra inde i hovedet til energi i kroppen. Det er ikke alle der kan være fysisk aktive når de bliver ramt af angst, men fysisk aktivitet virker godt til at tage angsten lidt i opløbet.

-Ringe til en, der kender til dine udfordringer. Lav en aftale med en veninde, dine forældre eller en anden der kender dine udfordringer, om at du må ringe til dem når du får angst og så vil de hjælpe dig til at få dine tanker over på noget andre. Du kan måske forberede dem ved at aftale med dem, hvad I skal tale om hvis du ringer.

-Ringe til angstlinien. De har professionelle rådgivere som kan hjælpe dig, hvis du får et angstanfald. Du kan også få god rådgivning hos foreningen selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning/telefonraadgivning  Begge steder har desværre lidt begrænsede åbningstider, så det kan være en god ide at skrive dem ned på din mobil, så du ikke ringer forgæves.

-Lav en liste på din mobil. Når først du har lyst til at selvskade, har du sikkert ikke overskud til at opfinde alternative copingstrategier, så sørg for at gemme en liste over gode copingstrategier på din mobil, så du altid kan gå ind og se på den når du har brug for det. Det virker måske lidt fjollet, men det kan være en stor hjælp at se nedskrevet, at der findes andre muligheder for at håndtere angsten. Det er bedst hvis du kan have lidt forskellige strategier at vælge imellem, så du f.eks. ikke er afhængig af at dine forældre tager telefonen.

Du kan finde endnu flere gode råd hos foreningen for selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/vejledning/gode-raad-til-dig-goer-skade-paa...

Til sidst vil jeg sige til dig, at jeg håber du kan være tålmodig med dig selv. Det er en lang, sej proces der kommer til at tage lidt tid, men jeg er helt sikker på at du kan få det bedre!

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt videre, husk at du altid er velkommen til at skrive herind igen!