Træt - men vil ikke droppe/smides ud!

brevkassespørgsmål

Træt - men vil ikke droppe/smides ud!

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Kære Tina. Jeg er en pige på 17 år, som går på 2 år på et international gym. Jeg er har det senest stykke tid haft rigtig svært ved skolen. Jeg får gode karakter, jeg elsker gymnasiet, jeg elsker min klasse og jeg er vild med mine lærer. Problemet er at jeg har haft nogle personlige problemer, som forhindre mig i at koncentere mig i skolen og komme til tiden og aflevere mine ting( hvilket aldrig har været et problem) jeg har snakket med min studievejleder, da hun er bekymret for mig. Jeg fik tilbudt gratis psykologhjælp, og takkede ja. Men derefter takkede nej pga i samme opgang bor min onkel og hans familie(psykolog er ikke noget man går til i min familie). Jeg har prøvet at klare mig selv, at tvinge mig selv til at komme videre og få min hue så jeg kan komme til USA og studere.. Jeg vil rigtig gerne til psykolog, men synes det er forkert at be skolen om at finde en anden psykolog og betale.. Nu hvor de er tilknyttet en ordning med andre gymnasier.. Så jeg er nød til at klare mig selv.. Hvordan skal jeg takle skolen, få lavet mine ting imens jeg ikke orker det. Mit fravær er tårnhøjt. Jeg vil ikke blive smidt ud, men jeg har det så dårligt. Hvad skal jeg gøre? Min fremtid betyder ALT for mig..

Svar: 

Kære pige på 17 år

Tusind tak for din mail. 

Det lyder til, at du har det svært lige nu, og det er rigtig godt, at du skriver til mig.

Jeg forstår dig sådan, at du på den ene side elsker gymnasiet, dine kammerater og dine lærere, og at du normalt klarer dig rigtig fint både med det faglige og i forhold til de mennesker, der er omkring dig på skolen. På den anden side har du nogle personlige problemer, der nu er begyndt at gribe ind i alt det, du normalt er rigtig glad for. Dét har din studievejleder bemærket, og tilbudt dig psykologhjælp. Det er så rigtig uheldigt, at psykologen, som din skole har en ordning med, bor i samme opgang som noget af din familie.

Jeg hører dig også sige, at du rigtig gerne vil have hjælp, og at du kan se, at det, du gerne vil (have det godt med din uddannelse og bagefter studere i USA) kan blive bremset, hvis ikke du får den hjælp, du trænger til.  

Jeg tænker, at det er rigtig godt, at du er motiveret for at få hjælp, og det er en fantastisk mulighed du nu har gennem din skole!

Kunne du prøve at fortælle din studievejleder, at du rigtig gerne vil tale med en psykolog, men at du ikke har det så godt med, hvis din familie finder ud af det. Du kunne også prøve at ringe til psykolgen? Måske kunne I mødes et andet sted? For eksempel på skolen efter undervisningen en dag, eller et andet sted, hvor du kan føle dig tryg?  

Hvis du ikke synes, at det kan lade sig gøre, så synes jeg, at du skal få ringet til din læge og få en snak om tingene. Måske kan din læge henvise dig til en anden psykolog. 

Det lyder til, at du har masser af gå-på-mod i forhold til at hjælpe dig selv. Jeg håber meget for dig, at du også har modet til at tage en snak med din studievejleder igen eller med din læge, så du kan gå den spændende fremtid i møde, som du har foran dig.

Venlig hilsen Tina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program