Kære Sarah

Tak for dit brev. Det er tydeligt, at du har været igennem nogle voldsomme oplevelser, som har påvirket dig meget. Selvom det naturligvis er rigtig hårdt, så er jeg glad for at høre, at du får den hjælp du har behov for, og at du er på vej til at få det bedre. Som du også selv er inde på, så er det vigtigt at du tager dig den tid du har brug for og ikke forhaster dig med at starte på for meget, for hurtigt. Jeg synes det er rigtig sejt, at du er så bevidst om det!

Jeg kan godt forstå, at du føler, at det er frustrerende, at blive spurgt om, hvad du laver til daglig. Det gør nemlig, at du skal forholde dig til, hvordan du vil præsentere dig selv og til, hvor lidt eller meget du har lyst til at fortælle folk om din situation - og det kan godt føles som en ubehagelig og akavet situation at stå i. Du har ret i, at man godt kan få følelsen af, at folk kun går op i hvad man laver til daglig, når det ofte er det første spørgsmål man bliver stillet, når man møder nye mennesker. Jeg tænker dog også, at det at folk stiller det spørgsmål, kan være et udtryk for, at de er interesseret i at lære dig at kende og de ikke ved, hvordan de ellers skal få åbnet op for en samtale med dig. Det med at spørge hvad man laver til daglig, er lidt et "standard" spørgsmål, som rigtig mange automatisk bruger, når de gerne vil starte en samtale med en anden person. Jeg tror også der er mange der stiller det spørgsmål, uden at have tænkt over, hvordan det kan føles for modtageren, at blive spurgt om.

Så, jeg tænker det er et spørgsmål, som mange stiller nærmest automatisk, uden at tænke så meget over det. Men derfor kan det stadig være både ubehageligt og frustrerende at blive spurgt om, når man ikke ved hvad man skal svare - og du har ret i, at det er en smule underligt, at lige præcis dette spørgsmål er blevet så udbredt at spørge om - i spørgsmålet ligger der jo, at man gerne vil vide hvad folk arbejder med, eller beskæftiger sig med, og det er jo egentlig underligt at det skal være så vigtigt, når man tænker over det.

Hvis du har lyst, synes jeg du skal prøve at finde på et slags standard svar, som du kan give folk, når du bliver spurgt om hvad du laver til daglig. På den måde slipper du for at skulle forholde dig til, hvad du skal svare, hver gang - og du undgår at skulle være i tvivl om, hvor meget du skal dele. Et standard svar kunne fx være "jeg er lige nu ved at finde ud af, hvad jeg gerne vil lave" eller "lige for tiden tager jeg en pause fra job/uddannelse, mens jeg finder ud af hvilken retning jeg skal i" eller lignende - det er selvfølgelig helt op til dig selv at bestemme, hvad du har lyst til at sige, men pointen er, at du kan finde på et svar på forhånd, som du ved du altid kan svare, når folk spørger hvad du laver. Hvis du ikke har lyst til at fortælle om det, så er det også helt i orden at svare fx "det har jeg ikke lyst til at snakke om lige nu, af personlige årsager", eventuelt suppleret med fx "men det kan vi vende tilbage til, i stedet vil jeg gerne høre noget mere om dig", hvis det er nogen du gerne vil lære at kende. På den måde får du fortalt folk, at det ikke handler om, at du ikke vil snakke med dem, men om at du ikke føler du kender dem godt nok endnu, til at fortælle om din situation.

Så, hvis vi lige skal opsummere, så er det helt okay, at sige, at man ikke har lyst til at svare på det, når andre spørger, hvad man laver til daglig - måden man formulerer sig på, kan gøre meget. Det er også helt i orden at være ærlig omkring din situation, hvis det føles okay for dig og det er det du har det bedst med. Jeg tænker bare det vil være godt, at få tænkt over på forhånd, hvad du vil svare, så du ikke hver gang, skal stå og være i tvivl om, hvad du skal svare.

Jeg håber mine overvejelser har givet dig noget brugbart og ønsker dig alt det bedste

Mange hilsner

Freja