Træt af det hele

brevkassespørgsmål

Træt af det hele

brevkassespørgsmål af
Trold
17 år
Oprettet 3 måneder 4 dage siden

Hey Cyberhus. Jeg er en dreng på 17 (bliver 18 snart). De sidste 3 år har alt bare været noget lort, og mister håbet for en god fremtid. Jeg har aldrig klart mig godt i skolen. Havde rigtig meget fravær, 7 klasse ca 50% og 8 var 100%. 9 klasse tog jeg på efterskole og fik næsten en depression ved jul. Så kom nedlukning som gjord jeg ikke skulle i skole. Nu nogen år efter laver jeg igen ting og har ikke overskud til noget, og vil englige bare gerne dø. Lige meget hvordan jeg prøver kan jeg bare ikke se en fremtid. De skal også lige siges jeg er digionasert med aspergers og særlig sensitiv. Fordi jeg har aspergers har jeg ikke rigtig brug for andre mennesker, og mister energy fra andre mennesker, som godt kan være svært for mange at forstå (i sær min forældre, de er dog blevet meget beder). Jeg har svært ved at gøre ting jeg ikke kan se en direkte formål, og giver derfor op meget nemt, da jeg ikke ser en grund til at gøre det. Mister jeg lysten til noget eller er det ikke sjovt længer, mister jeg også lysten til at forsæt, og ser ikke en grund til at forsæt. Har i nogle år været lidt on and off cutting, gøre det stadig hvis det bliver slemt nok, og har aldrig snakket med nogen om det da jeg ikke føler jeg kan. Min forældre tror jeg er glad og bare dovn, og siger bare jeg skal i gang og så skal energien nok komme tilbage. Derfor er det svært for mig og sige at jeg bare gerne vil dø og have fred. Det skal så også lige siges at jeg nok aldrig vil dræbe mig selv da jeg er bange for at dø og ved der ikke er noget efter, så fortrækker at leve. Sammen med alt det har jeg ikke lige frem en god søvn rytme. Som regel er jeg vogn i 19 timer inden jeg kan sove da jeg bare ikke bliver træt. Det gøre så også jeg ikke har en normal være dag, har prøvet at snak med lægen men det medicin jeg fik virker ikke. (har også tinitus som ikke hjælper) Jeg ved ikke om jeg har en depression og er bang for at sige jeg gerne vil til læge hvis det viser sig at der ikke er noget galt. Så snart jeg ikke er ved computeren kommer alle tankerne frem, såsom jeg gerne vil dø eller bare ren håbløshed for livet. Det blev lige lidt langt, men skrev bare det der var vigtigst. Mvh Trold.

Svar: 

Kære du

Hvor er jeg glad for at du skriver herind, for det er tydeligt at du går rundt med nogle svære tanker og følelser, som du har brug for at få noget hjælp til. Det er rigtig godt gjort af dig, at du skriver her til os og beskriver hvordan du har det - det er  nemlig et vigtigt skridt på vejen, for at få det bedre, at man får sat nogle ord på hvordan man har det.

Du skriver at du har haft meget fravær i de sidste år af din skolegang og at du er i tvivl om du har en depression. Samtidig skriver du også, at du ikke rigtig har brug for andre mennesker og at det (som jeg forstår det) dræner dig for energi når du er sammen med andre mennesker. Ud fra det du skriver, samt at du fortæller at du har aspergers og er ekstra sensitiv, så forestiller jeg mig, at du har et stort behov for at lade op og restituere for dig selv, efter du har været ude og lave en eller anden aktivitet, f.eks. været i skole. Jeg tænker derfor godt, at det kan være en medvirkende årsag til dit høje fravær, i de sidste par år i skolen - samt at du har det svært nu.

Men, jeg tænker også at der må være noget andet der har været med til at gøre, at du har det svært nu. Når man er i en periode (og har været det i et stykke tid), hvor man ikke rigtig laver noget og ikke har en fast rutine i hverdagen, så kan man godt få det svært, fordi man - som du også beskriver - kan komme til at ende lidt i et "sort hul" hvor man ikke rigtig kan se et formål med det hele og ikke rigtig ved hvad man skal. Jeg tror derfor at dine forældre har en lille smule ret i, at det vil være godt for dig, at komme i gang med et eller andet igen, så du får lidt mere fast rutine ind i din hverdag og lidt flere aktiviteter ind i din hverdag. Når det er sagt, så kan jeg også godt forstå, at du har en følelse af, at dine forældre ikke rigtig forstår dig - for selvfølgelig er det ikke fordi at du er doven, at du ikke er i gang med noget - og energien kommer heller ikke bare automatisk tilbage, hvis bare du kommer i gang med noget igen. Som du selv skriver, så tror jeg ikke helt at dine forældre forstår, hvordan du har det og hvordan det er at være dig. Det kan godt nogle gange være svært for andre at forstå, hvordan man har det, når de ikke selv har det på den måde eller ikke selv oplever verden på samme måde. Det er selvfølgelig ikke optimalt, at dine forældre tænker, at det bare er fordi du er doven, at du ikke er i gang - men måske siger de sådan, fordi de ikke helt ved hvad de ellers skal sige eller måske formulerer de sig på en måde, som gør at I kommer til at misforstå hinanden? Jeg tænker at det er vigtigt, at du får talt med nogle i den fysiske verden om, hvordan du har det. Jeg tror det kunne være godt, hvis du får talt med dine forældre om det og får forklaret dem, hvordan du går rundt og har det. Forhåbentlig vil de gøre alt hvad de kan, for at hjælpe dig, hvis de forstår hvordan du har det. Men hvis du synes det er svært at tale med dine forældre om det, så er der måske en anden voksen i din omgangskreds, som du kan tale med? Det vigtigste er bare, at du får noget hjælp, til at få det bedre. Hvis det er svært at skulle fortælle andre om, hvordan man har det, så kan det også være en mulighed at skrive det hele (alle tankerne, følelserne osv.) ned på et stykke papir, så det bliver lidt som et brev - som den eller dem man gerne vil fortælle det til, så kan læse det. På den måde bliver det knap så direkte og man får taget hul på snakken, uden at man selv skal sige de svære ting højt.

Det er også en mulighed at du får en tid ved læge og får fortalt ham/hende om, hvordan du har det. Det lyder til at du allerede har talt med lægen om din søvnrytme, men jeg tænker også at det kunne være godt for dig at fortælle lægen om, hvordan du ellers har det. Din læge kan nemlig også hjælpe dig med, at finde ud af hvad der kan gøres, for at du kan få det bedre. Det kan eksempelvis være, at du kan få en henvisning til at tale med en psykolog. Din læge kan også vurdere, om du kan have en depression. Ud fra det du beskriver, så tænker jeg ikke at det kan udelukkes, at det kan være tilfældet.

Så; først og fremmest er det vigtigt at du får noget hjælp, til at få det bedre. Hvis man har en depression, så kommer det ofte af, at man har været udsat for en eller anden form for belastning - det kan f.eks. være at man har presset sig selv for meget, har haft for meget at se til eller haft for mange indtryk i en lang periode - eller har oplevet et eller andet, som har været rigtig svært. Heldigvis er der en masse ting man kan gøre, for at få det bedre og komme ud af depressionen - men det tager tid og kræver at man gør noget aktivt, for at få det bedre. Når så du har fået hjælp til de ting som er svære lige nu, så tror jeg - som tidligere nævnt - at det vil være godt at komme i gang med et eller andet, som kan give lidt fast rutine i hverdagen. Du skriver i dit brev, at du har svært ved at gøre ting, som du ikke kan se et formål med. Derfor vil jeg mene, at det er vigtigt, at det bliver noget som du virkelig har lyst til at lave, så du ikke mister interessen og gejsten for det - og så tror jeg også, at det er vigtigt, at du finder en god balance mellem aktivitet og hvile, så aktivitetsniveauet passer til dine behov og det ikke ender med at blive for meget for dig. Måske kan du, i samråd med dine forældre eller andre voksne i din omgangskreds, komme på et eller andet som du har lyst til at lave - f.eks. en fritidsaktivitet eller lign. På et tidspunkt kan I så måske også se om, om der kunne være en eller anden uddannelse eller job, som du har mulighed for at starte på, som er tilpasset til dine behov og ønsker.

Jeg håber alt det bedste for dig. Husk at du altid kan skrive herind igen, hvis du har brug for mere rådgivning.

De bedste hilsner

Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program