Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Togskinner

brevkassespørgsmål

Togskinner

brevkassespørgsmål af
Mille
12 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej jeg er 12 år og har er lille overbid ca. 4 minimeter men jeg synes det irreter helt vildt for mine kindtænder filer hindannen og jeg har også to skæve tænder på det nederste bid

Svar: 

Hej Mille

Tak for din kommentar om dine tænder. Du skriver ikke noget spørgsmål til mig, så jeg bliver nødt til at gætte på, hvorfor du har skrevet til mig. Jeg tænker, at du gerne vil have rettet dine tænder.

Det tandlægelige svar er, at et overbid på 4 millimeter og to skæve tænder i undermunden er et helt normalt bid. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forstå, hvad det betyder, at dine kindtænder "filer hinanden". Jeg gætter på, at du skærer tænder?

I rigtig mange år har tandlæger troet, at det er biddet, der får mennesker til at skære tænder. Det ved man nu, at det ikke er. Der findes mennesker med rigtig skævt bid, der ikke skærer tænder. Og andre med perfekt bid (set med tandlægeøjne), der skærer rigtig meget tænder. Det er ikke tænderne, der slider på hinanden. Det er dine tyggemuskler, der bevæger kæberne, hvis du skærer tænder.

Den viden jeg har om tandskæren er, at det er noget kroppen gør, mens man sover. Og at det har noget med hvordan man sover at gøre. Altså hvor dybt man sover - om man sover roligt og afslappet eller man sover mindre dybt og derfor har aktivitet i sine muskler. Og noget med hvor spændt man er i sine muskler. Hvis du har ømme, spændte nakke/skulder/rygmuskler, så kommer du nemmere til at skære tænder, når du sover. Rigtig mange af de børn og unge jeg snakker med fortæller mig om hovedpine, ondt i ryggen og daglige vaner, der gør spændingerne værre: tyggegummitygning, computerspil i timevis, sove på maven osv.

Hvis noget af det jeg har skrevet her passer på dig, så er det måske ikke en tandlæge du skal konsultere, men en kiropraktor eller fysioterapeut eller en afspændingspædagog eller måske skal du overveje om du har vaner, du bør lave om på - mere motion, mindre skærm-tid, bedre sovevaner. Og at det er det, der vil hjælpe dig.

Med hensyn til tænderne er det sådan, at kommunerne har regler for, hvornår de må tilbyde at rette tænderne. Og det hedder i dag, at din tandstilling skal være sådan, at du kan tage skade af den som voksen. Det lyder ikke som om du kan det. Hvis du vil have mere at vide, så er det en specialtandlæge (bøjletandlæge), du skal have fat i. Jeg tænker, at du enten har fået checket din tandstilling for nylig - eller snart får gjort det. Det gør man normalt i 4. eller 5. klasse. Såmåske har du allerede fået at vide, at du ikke fejler noget - set med tandlægens øjne.

Hvis du vil vide mere skal du booke en tid hos specialtandlægen - din almindelige tandlæge kan hjælpe dig med det - tage dine forældre med og spørge om det, du tænker på med dine tænder.

Held og lykke med at finde ud af det.

Niels Hansen, tandlæge

 

 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program