For tidligt at flytte sammen?

brevkassespørgsmål

For tidligt at flytte sammen?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg er en pige på 19 år, og jeg har været sammen med min kæreste på 25 i halvandet år. Nu er vi kommet dertil, hvor vi stille og roligt overvejer at flytte sammen. Jeg kan mærke på min kæreste, at han føler sig klar og vil rigtig gerne. Jeg har boet for mig selv i omkring 8 måneder, og det er selvfølgelig rart at bo alene, men jeg kan da også mærke at det ville være skønt at have sin dejlige kæreste at komme hjem til. Det, jeg tænker meget over, er, om det er for tidligt? Jeg er kun 19 år og jeg er måske bange for at jeg kommer til at fortryde det senere hen. Det er jo et stort skridt, og det skræmmer mig måske også lidt, at nu kan man ikke længere bare “hoppe fra”. Det er heller ikke fordi jeg har tænkt mig at hoppe fra - jeg elsker ham virkelig højt - men igen - det er tidligt. Det skal også lige siges, at vi bor i hver vores by, så lige nu rejser vi med offentlig transport i halvanden time for at se hinanden. Så det er også en stor tilvænning, og jeg er måske bange for, at vores forhold ikke kan klare det :/ Hvordan ved jeg, om jeg er klar og om det er det rigtige? Hilsen vædderen

Svar: 

Kære Vædderen,

Tak fordi at du skriver herind med dit spørgsmål. Det er et meget relevant spørgsmål, og jeg tror at der er mange, som har eller har haft samme tanker som dig.

Jeg kan desværre ikke komme med noget entydigt svar til dig, da det i sidste ende kun er dig der kan mærke, hvad der føles rigtigt for dig.

Du skriver, at det er et stort skridt, at skulle flytte sammen med din kæreste, og at du er bange for at du kommer til at fortryde det på længere sigt.

Det er helt normalt at have de tanker, når man står overfor at skulle træffe nogle afgørende beslutninger i sit liv.

Du skriver også at du samtidig ville glæde dig over, at have din kæreste at kunne komme hjem til.

Det vigtigste er, at du kan mærke at du elsker ham rigtig højt, og at i har det godt sammen. Det kunne være, at du kunne tage en snak med ham og fortælle ham, hvad du tænker.

Og så lægge mest vægt på, at du elsker ham rigtig meget og ser jeres forhold som noget langvarigt, og derfor har i jo masser af tid.

Min pointe er, at hvis det føles mest rigtig for dig, at vente lidt med at flytte sammen, så vil han helt sikkert også forstå det og vente på, at du bliver klar.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

De venligste hilsner,

Louise

LouiseHs billede
Louise fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program