Volds trusler fra en mindre årig

brevkassespørgsmål

Volds trusler fra en mindre årig

brevkassespørgsmål af
Simon
17 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej jeg er en 17 årig dreng der hedder Simon (Ikke mit rigtige navn) Jeg er i 10 klasse i en folkeskole.. Er stadig i folkeskole PGA jeg ventede 1 år og noget mere før jeg kom i skole.. Anyways der er en anden dreng på min skole der er 14-15 år gammel. Det startede med at jeg i frokost pausen står og hører musik på gangen da han kommer forbi (Lad os kalde ham Rasmus) (Heller ikke hans rigtige navn) Og han stirrer på mig i fuld bevidsthed så jeg stirrer tilbage hvorefter han siger "Hvad så svin" Og forsætter med at gå hvorefter jeg går efter ham og siger til ham "Hey har du problemer med at tale ordenligt?" Der stopper han så foran sin klasse og jeg spørger ham så hvor gammel han er.. Hans svar var "Skal vi tage den i privatten?" Den antydning fanger jeg så ikke 100%. Jeg har dog på fornemmelsen hvad det er og spørger ham "Så du vil slås?" Hvorefter han siger ja.. Og jeg svarer så "Så lad os da gøre det nu" Og stiller mig så jeg er direkte vendt mod ham.. Har dog ikke knyttetet næverne og mine arme er nede langs siden (Da jeg ikke vil starte en slåskamp hvis jeg kan undgå det) Hvorefter han så bliver mere tøvende og har slet ikke samme attitude og skynder sig ind i sin klasse og lukker døren.. Og jeg lader ham så være og tænker at han kom på bedre tanker. Næste dag er han dog med den samme attitude og stirrer igen på mig dog uden at sige noget men bestemt for at virke provokerene.. Sådan har det forgået de i 2 dage nu.. Er dog ikke bange for ham da han som sagt er 2-3 år yngre end mig... Og da jeg går i fitness centeret hver anden dag og går til MMA om Tirsdagen og Lørdagen og han er rimelig tynd og ikke så høj... Så vil egentlig bare gerne have råd til hvordan jeg kan undgå at skulle blive provokeret af ham og kan slappe af uden at jeg skal have paraderne oppe (Ikke knytnæver men tænke over hvor han står så han ikke kan komme bagfra da jeg er rimelig forsvarsløs der) Da jeg bare gerne vil kunne komme i skole og blive undervist uden at blive provokeret af ham..

Hilsen Simon

Svar: 

Hej "Simon"

Jeg kan godt forstå du gerne vil kunne komme i skole uden at skulle være nervøs over at blive overfaldet. 

 

Det er svært at sige hvorfor "Rasmus" gør som an gør, men det er selvfølgelig ikke i orden. Det du kan gøre ved det er at tage ansvar for hvordan du selv håndterer problemet. Selv om det helt klart ikke er rimeligt at han kalder dig et svin, er det måske ikke den bedste løsning at gå efter ham. I det du gør det "spiller du lidt med" på hans spil, og bliver selv en del af at lægge op til at der skal opstå en større konflikt mellem jer. Måske var det bedre at tænke..."hold da kæft et fjols", og så ellers være ligeglad. For hvad han tænker og synes om dig har vel ikke nogen betydning?

Man kunne vende det om og spørge. Hvad sker der ved at han stirrer på dig? Når du fortæller om det her lyder det lidt som om at han prøver at provokere dig til at handle på en bestemt måde, og lige nu lykkes det faktisk for ham. Hvad ville der ske hvis du var ligeglad og lod være med at stirre tilbage? Jeg tænker at hans "spil" så ikke længere ville fungere, og så ville det højest sansynligt stoppe.

Hvis han nu skulle finde på at kalde dig et svin igen eller noget i den stil, tror jeg du skal tænke dig om en ekstra gang før du selv handler på det. Som sagt kan du selv være med til at bestemme om konflikten skal blive større eller mindre, og hver gang du ligesom reagerer på hans "invitation" så bliver du selv medivrkende til at "der skal ske noget". Jeg er helt med på at du nok sagtens kunne klare ham hvis det faktisk blev til noget, men jeg tænker ikke nødvendigvis det er det, det handler om. Du er ældre end ham, du går til mma og du er større. Selv om det var ham der startede det hele...så kan jeg let forestille mig hvem det er der ender op som "den skyldige" hvis der skulle ske noget.

Prøv at ignorere ham, og hvis det ikke virker så ville jeg kontakte en af lærerne og fortælle hvad det er der foregår.
Nej, det er ikke fedt at blande lærerne ind i det, men på den anden side er det heller ikke særlig fedt hvis det ender op med at du kommer til at stå som "skurken". Nogle gange bliver man bare nødt til at sluge ens stolthed, og tænke nogle skridt længere. Det kan sagtens være at du kan "vinde" over den her fyr, men spørg dig selv om det er det værd, hvis det bringer dig selv ud i en masse lort som du slet ikke har lyst til. Som du selv siger vil du bare gerne komme i skole og lære noget. Det er lærernes opgave at sørge for at skolen er et sted hvor man kan komme og lære noget uden at skulle være bange for at blive overfaldet og truet. Og hvis han fortsat truer dig, må lærerne sørge for at det stopper...det er ikke dit ansvar. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program