vildt forelsket

brevkassespørgsmål

vildt forelsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 uger siden

Jeg vildt forelsket i en dreng fra min klasse. jeg tænker på ham utrolig meget. En aften begynte jeg og lave et brev til ham, som jeg ville ligge i hans taske næste dag (turde ikke spørge ham face to face.) Næste dag i skolen kiggede han mærkeligt på mig og han gik næmste en halv meter uden om mig. Vi pleger altid og snakke sammen med den dag gjorde vi ikke. Vi plege også at få øjen-kontakt (mange gange) men det skete kun en gang den dag. Der nu gået nogen uger og han har ikke svaret inu. Jeg er ret sikker på at han har fået brevet. Jeg ved virkelige ikke hvad jeg skal gøre

Svar: 

Hej du

Det kan være noget forfærdeligt noget at være forelsket. Det kan både være fantastisk og samtidig kan det bare være virkelig øv, især hvis det ikke er gengældt.

Jeg synes det var rigtig modigt af dig, at skrive et brev til ham og fortælle ham, hvordan du havde det. Drenge og piger er bare så forskellige. Og i din alder, så er piger tit mere modne end drengene og derfor kan det være endnu sværere for ham at forklare sine følelser. Det kan være han ikke aner, hvad han skal sige til dine søde ord og i stedet for at svare på dit brev på den ene eller anden måde, så ignorerer han det.

Mit råd til dig er, at lade ham være. Det er rigtig hårdt og svært når du er vild med ham, men når han ikke svarer, så er han ikke klar til at svare dig. Ligesom du har svært ved at tale med ham face to face, så har han det måske på samme måde. Det er svært at vide, hvad han føler for dig og det ved han måske heller ikke selv. Alt med følelser kan være så indviklet.

Prøv at lade ham være fuldstændigt også i skolen. Vær god mod dig selv og ha det sjovt med dine andre venner og veninder. Du kan ikke kontrollere andre end dig selv, så du kan ikke vide, hvor eller om han nogensinde svarer dig. Det eneste du kan prøve at kontrollere er dine egne tanker. Prøv at tænk på det sådan, at du ikke behøver et svar fra ham. Du har været den modige at udtrykke dine følelser og du har gjort, hvad du kunne for at det I havde kunne udvikle sig. Vær stolt af det.

Forelskelse er også tit noget mærkeligt noget. Tænk over hvad det er der er, du synes er så dejligt ved ham og hvorfor du er faldet for lige præcis ham. Måske er der andre i din omgangskreds der egentlig er lige så søde.

Jeg håber du kunne bruge mit svar og rigtig meget held og lykke med det.

Mvh Miriam

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program