Vild med en pige fra mine klasse ..

brevkassespørgsmål

Vild med en pige fra mine klasse ..

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

Hejsa. For ca 2 måneder siden slog min kæreste op med mig for 2. Gang. Kort tid efter begyndte en pige fra min klasse at opføre sig anderledes. Hun kigger ofte på mig, og lytter med til mine samtaler. For nogle uger siden skulle vi danne grupper i Engelsk; vores lærer spurgte hvem hun ville være sammen med. Han spurgte først om hun ville med den ene, den anden, osv indtil han nævnte mit navn. For 2 uger siden havde vi juleafslutning, men vores klasse skulle blive og rydde op. Der var et klaver, og en mixerpult. Jeg er DJ, pianist og producer, sÅ jeg slog mig ned. Nåh, men så begyndte hun at spørge mig indtil hvad de forskellige knapper,osv gjorde. Da jeg svarede begyndte hun at fjolle med udstyret, og lave sjove lyde. (det skal lige siges at hun aldrig gør sådan). Og hun fniser nogle gange af hvad jeg siger til de andre. Så op til jul skrev jeg et opslag på hendes facebook, hvor jeg ønskede hende god jul og godt nytår, men hun svarede mig ikke. Jeg er virkelig forelsket i den pige. Jeg har aspergers (en slags autisme) så når jeg først er forelsket, afgænger det af modparten. Hun er den eneste smukke pige, blandt de 4 vi har i klassen, og de 3 andre er der ingen der snakker med. Vi er 15 drenge, og alle de andre er lune på hende, men kun pga hendes udseende. Jeg er 16 år gammel, og min kærligheds erfaring rækker ikke langt. Jeg er virkelig forgabt i hende, og hendes personlighed sørger for jeg nægter at give op ... Jeg har ikke engang hendes mobil nummer. Hun er gode venner med mange af dem jeg kende fra min barndomsby, der ligger langt væk. De har altid mobbet mig, og gjort mit liv til et helvede, indtil jeg flyttede for 4 år siden. Her er spørgsmålende: 1. Tror du/i at hun er sådan fordi hun måske synes jeg er sød? 2. Kan det være muligt at hun giver mig opmærksomhed, fordi hun er træt af at alle undtagen jeg, kaster sig over hende? 3.hvad synes du/i jeg skal gøre? Hvad kan jeg gøre? 4. Du/ i må meget gerne beskrive din/jeres mening omkring det jeg har beskrevet. Mange tak på forhånd, Steven =)

Svar: 

Hej Steven..

Det lyder bare dejligt med den pige og jeg kan godt høre, at du er meget tiltrukket af hende, både omkring udseendet, men også som den person hun er.

Jo mere man holder af en person, jo mere nervøs og spændt kan man godt blive og derfor er det også godt at du spørger om råd.

Ud fra det du beskriver, så synes jeg det lyder til, at hun synes du er sød og at hun ikke har noget imod at være sammen med dig. Og det er et godt tegn. Og du kan sagtens have ret i, at hun måske er lidt træt af at alle kaster sig over hende og måske bliver hun nysgerrig på, hvem du er. Måske synes hun det er lidt sejt, at du kan noget med musik og den mixerpult. (det synes jeg også)

Men det er svært at sige helt nøjagtigt, hvordan hun har det, for det er kun hende der ved det. Derfor har jeg to forslag til, hvad du kan gøre nu. Nu er vi alle sammen lidt forskellige og gør ting på forskellige måder, så derfor har jeg to ideer til, hvad du kan gøre og så kan du måske bruge den, du har det bedst med:

1. Du kan prøve at lære hende lidt bedre at kende og det kan du gøre på forskellige måder. Du kan prøve at komme i samme gruppe som hende, hvis I skal lave noget i skolen. Du kan også prøve at spørge hende, om hun har lyst til at lære lidt mere om den der mixerpult, eller måske kunne det være I havde nogle fælles interesser, I kunne snakke om i frikvarterene.

Når du lærer hende lidt bedre at kende og har den samme dejlige følelse i maven omkring hende og hvis du kan mærke, at hun stadig virker interesseret, så kan du prøve at spørge hende, om hun har lyst til at tage i biografen, eller om hun har lyst til at få besøg en dag.

Hvis hun siger ja til det, så kan det udvikle sig derfra.

2. Den er mere direkte og handler om, at du fortæller hende mere direkte, hvordan du har det indeni. At du faktisk synes hun er rigtig sød og om hun kunne være interesseret i en date eller lave noget sammen en dag.

Det kan godt være lidt svært, når der er mange følelser på spil, så det handler om, at du gør det der føles rigtigt nede i maven. Sommetider får man det svar man gerne vil have og andre gange kan man blive skuffet. Sådan er det med kærlighed og det må man acceptere.

Så held og lykke med det og jeg håber alt det bedste for dig.

De bedste hilsner Rikke

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program