Vil gerne bruge mine ting!!!

brevkassespørgsmål

Vil gerne bruge mine ting!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

hej.

hvad gør man hvis man har nogle ting fx tøj og mobil som ens forældre ikke må vide man har men man gerne vile bruge dem og have det på i skole?

har nemlig en ven som giver mig gaver, det startet fordi min mobil var gået i stykker og min mor ikke vil købe en ny. så var der en jeg havde skrevet med i noget tid som ville købe en iphone 7 til mig, og ja vi havde os sex men er IKKE LUDER har sex fordi jeg har lyst og han giver mig ting fordi han har lyst.

men da min mor så min nye iphone ville hun vide hvor jeg havde den fra men synes ikke det rager hende, så hun tog den fra mig. blev pisse sur fordi det var jo min og jeg havde gjort mig fortjent til den, i stedet fik min far repareret min gamle mobil en iphone 5s men gider ikke have den gamle lorte mobil når jeg har fået en iphone 7!

men hvad gør jeg lige hvis min mor ikke vil lade mig beholde mine egne ting for har også fået rigtig modetøj og en flot taske, men tør ikke gå med det hvis hun tager det fra mig.

må ikke en skid for min mor vil også gerne have lavet en navle piercing og starte på p piller

ps bliver 14 om 5 dage

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er rigtig træt af ikke at kunne bruge dine ting, og at du bliver nødt til at skjule tingene for din mor. 

Jeg kan med det samme sige at jeg ikke kan give dig et godt råd til hvordan du kan lykkes med at skjule de her ting for din mor og samtidig bruge dem. Først og fremmest fordi jeg ikke tror det kan lade sig gøre. Der vil altid opstå situationer, hvor hun vil opdage en ny mobil, taske eller hvad end det nu er. 
Og så tænker jeg samtidig at din mors ønske om at vide, hvor du har tingene fra kommer fra et ønske om at passe på dig. Mobilen er dyr, og derfor er det meget naturligt at hun undrer sig. Har du selv købt den, og hvis ja...hvor har du så fået pengene fra? Har nogen givet dig den...og hvorfor har de det? Har du stjålet den? Det er tanker din mor måske har gjort sig. Og det tænker jeg som udgangpunkt er en god ting. 
Selvfølgelig er det pisse irriterende at hun sætter grænser for dig, og blander sig. Men det er bare noget af dete der hører til "jobbeskrivelsen" for en forældre. Man bekymrer sig om sine børn. Stiller irriterende spørgsmål og laver regler. Alt sammen noget man som forældre gør for at beskytte sine børn bedst muligt. 

Når jeg læser det du skriver om den her ordning du har med den her fyr om at du har sex med ham og han giver dig ting, bliver jeg lidt bekymret for om du har helt styr på den situation du bevæger dig ud i? Om du faktisk får passet nok på dig selv?
Du fortæller ikke så meget om den her ven. Er han på alder med dig, eller er han ældre. Hvis han er voksen er det han laver direkte ulovligt. Som voksen må man nemlig ikke have sex med unge under 15 år. 

Du skriver at du ikke er luder. At du har sex med ham fordi du har lyst, og at han giver dig ting fordi han har lyst. Betyder det at han ville give dig de samme ting, hvis du ikke ville have sex med ham? Hvis ikke han ville det, handler det måske mere om sex end du tænker? Hvis der er en direkte sammenhæng mellem de ting han giver dig, og den sex i har, er der ikke forskel på om man giver ting eller betaler penge. Hvis gaver bliver "byttet" direkte for sex, er der tale om en handel, og dermed også salg af sex. Prøv lige at stoppe op og undersøg jeres forhold endnu engang? Er det helt som det skal være. Har jeres sex og de gaver du får slet ikke noget med hinanden at gøre, eller er det faktisk mere et forretningsforhold I har?

Prøv og spørge din veninder og hør hvad de tænker? Nogle gange kan det være at se helt klart på de forhold man er en del af og det kan være en fordel at få andres øjne på. Hvis du ikke har lyst til at spørge veninder eller fortælle din mor om hvor gaverne egentlig kommer fra, synes jeg du skal spørge dig selv om hvorfor du ikke vil fortælle det? 

I forhold til det her med din mor og at hun ikke vil give dig lov til noget, tænker jeg at du er nødt til at tage snakken med din mor. Det er helt naturligt at man som teenager har svært ved at blive enig med sine forældre. At har forældre der ikke forstår. Det bedste du kan gøre er at hjælpe din mor med at forstå. Forstå hvorfor du gerne vil have en piercing, have p-piller, og have lov til at beholde de her gaver. 
Du bliver nødt til at forvente at din mor vil have en forklaring. Det er en del af det der hører til at blive ældre. Man får flere muligheder, og må ofte også flere og flere ting. Samtidig må man så også forklare hvad der ligger bag de ønsker man har, og tage ansvar for sine handlinger. 

Det er ikke sikkert at du får lov til alt det du gerne vil. Sådan er livet også. Både som barn, ung og voksen. Men prøv at snakke med din mor om hvad der skal til for at du må få en piercing i navlen. Snak med hende om muligheden for p-piller. Og hvis du fortsat selv tænker at den aftale du har med din ven er 100 procent god for dig, så er der vel ikke noget i vejen for at snakke med din mor om det?
Jo mere du åbner op og forklarer dine tanker og ønsker, jo bedre chance har din mor for at forstå dig. 

Jeg håber du finder en løsning der passer for både dig og din mor, så jeres forhold ikke bliver mere presset end det er allerede nu. 

Venlig hilsner Linda

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program