Vil bare gøre mor glad

brevkassespørgsmål

Vil bare gøre mor glad

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej CB Min mor har lige købt en ny jakke til mig. Hun var taget til Århus en dag, og da hun kom hjem havde hun købt sådan en til mig. MEN den er altså slet ikke min stil. Jeg sagde det først til hende, men så blev hun sur og sagde at det kunne jeg ikke være bekendt. Bare for at gøre hende glad sagde jeg så at den ikke var så slem og jeg godt kunne lide den...lidt! Nu har jeg bare totalt fortrudt det! Den kan ikke byttes, men den er bare SÅ pinlig at gå med!!!!!!! Savner min gamle jakke...:'( Men hvis jeg bare begynder at gå med den, bliver hun jo sur igen, for den grimme kan ikke byttes længere, når jeg jo har haft den på.....skal jeg sige det jeg føler til hende? Eller skal jeg øve mig i at være ligeglad med hvad andre synes om mig?

Svar: 

Hej med dig

Det er helt forståeligt du ikke ved om du skal fortælle hende sandheden eller ej, især fordi hun trods alt er din mor, og det er oftere sværere at fortælle sandheden, når det er en man er tæt knyttet til.

Nu ved jeg ikke præcis, hvordan din mor købte tøj til dig da du var mindre, men ofte når man er yngre bestemmer mødrene hvilket tøj deres børn skal gå i. Det du siger, at din mor blev sur da du fortalte du ikke kunne lide jakken, tror jeg kan være fordi hun måske er blevet overrasket over du begynder at sige din mening om det tøj hun køber. Måske er det ikke rigtigt gået op for hende, du er blevet ældre og går mere op i tøj, og i det hele taget, hvordan du ser ud.

Jeg synes det vil være en god ide, hvis du fortæller din mor, hvordan du har det med jakken. Som du selv skriver, sagde du til hende at du godt kunne lide jakken, for at gøre hende glad, fordi du følte hun blev sur første gang du sagde det. Det synes jeg bestemt du skal sige til hende. Hvis du aldrig har været så meget med til at bestemme hvilket tøj du går med, kan du fortælle hende, at du er blevet ældre og gerne vil være mere med til at vælge tøj ud. Du kan evt. foreslå hende, at I tager ud og shopper en dag, så din mor også kan lære din tøjsmag bedre at kende J Og til dit sidste spørgsmål vil jeg sige, at når du går i noget tøj du føler dig godt tilpas i eller i det hele taget du gør noget, hvor du har det godt med dig selv, kan du for så vidt godt være ligeglad med, hvad andre tænker. For jo bedre du har det med dig selv, jo mere vil andre også kunne se det J

Håber du kan bruge rådene

Mange hilsner Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program