vil aldrig have noget

brevkassespørgsmål

vil aldrig have noget

brevkassespørgsmål af
casper
13 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

jeg er en dreng på 13 som altid siger nej til når mine forældre spørg om jeg vil have noget fordi jeg syntes det er syndt at de skal bruge deres penge på noget som jeg sikkert ikke kommer til at bruge i mere end en uge, men når jeg så gerne vil have noget simpelt som f.ek bare en tur på mcdonalds så siger de hele tiden nej og jeg bliver pisse irreteret og begynder at slå til ting som f.eks min dør eller en væg så jeg får ondt i hånden i flere timer.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du bliver frustreret over altid at få et nej, når der er noget du godt kunne tænke dig. Særligt når nu du oplever at du ofte selv siger nej til de ting de gerne vil give dig. 

Jeg tænker på om det kunne hjælpe dig at tage en snak med dine forældre. Altså inden I står i den her situation næste gang. 

I kunne måske tale om hvad det er for nogle ting de gerne vil bruge penge på, og hvad det er du tænker om det. Dine tanker om at de ikke skal bruge penge på noget du godt ved, du ikke kommer til at bruge i ret lang tid, fortæller at du er meget ansvarlig. Til gengæld har en tur på McDonalds måske større værdi for dig, end ting? Og derfor vil det betyde meget mere for dig med en tur på McD, end nogle af de ting de gerne vil købe. 

Hvis I tager en stille og rolig snak om hvad det er der er vigtigt for jer hver især, kan I måske komme frem til en løsning der fungerer for både dig og dine forældre. 

Håber du finder ud af det.
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program