Veninde problemer igen og igen!!

brevkassespørgsmål

Veninde problemer igen og igen!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Okay, som sagt er jeg en pige på 14 år som snart fylder de 15. Jeg må godt drikke og har aftaler med mine forældre.

Jeg var til en fest her fornylig hvor vi drak, med min veninde som vi lige kalder Kage. I hvertfald havde kage noget kørernende med en ældre dreng på 21(Kage er på alder med mig) og mig og kage havde fået lidt for meget at drikke da hende flirt pludselig sender et snap hvor man kysser med en anden pige, og hvor han har skrevet "hun tager din plads". Det blev kage selvfølgelig mega ked af over og begyndte at græde, og jeg blev ret så sur og gjorde noget ekstremt dumt. Jeg skrev en masse lort til ham fyrer uden at fortælle kage det og fortalte ham at det kunne ham fandme ikke gøre og at han ikke fortjente hende når han var sådan. Efter 15 minutter ringer han så til kage og spørger hvorfor jeg havde skrevet sådan og kage viste det jo ikke så hun blev mega sur, og jeg begyndte selv at græde, for jeg har aldrig gjort sådan noget før og da jeg havde set hvor ked af det kage blev, blev jeg bare selv tosset fordi jeg er virkelig en der gerne vil stå op og beskytte mine venner og veninder. Jeg løb væk fordi jeg bare ikke kun klare det hele mere, indtil en af vores fælles veninder fandt mig og sagde til mig at Kage nok skulle forstå og tilgive mig. 
Vi festede videre og drak os så fulde at vi glemte det hele.

Næste gang skriver hun så til mig hvad det var jeg havde skrevet til ham og jeg sender et billede af det. Hun siger at hvis det er forbi mellem dem så ville det være min skyld. Jeg undskylder utrolig mange gange, men til sidste bedre hun mig om at holde min kæft og skride afhelved til. Jeg har aldrig i mit liv været så ked af det. Senere skriver hun så til mig at det forbi mellem dem, jeg undskylder igen og hun siger jeg skal droppet det og at jeg ikke hjælper en skid. 
Nu har jeg det sådan at vi har ikke skrevet sammen siden og jeg har ikke haft mulighed for at tale med hende endnu(jeg tør faktisk næsten ikke fordi jeg er bange for at blive såret igen). Men jeg føler lidt jeg har sagt undskyld og nu kan jeg ikke rigtigt håbe på andet end at hun godtager den. Men jeg har bare ikke lyst til at miste hende som veninde, og det er jeg bange for jeg allerede har gjort.

Jeg er normalt en pige der støtter mine veninde gennem alt ligemeget hvad det er. Jeg har aldrig gjort noget lignende før og det derfor jeg ikke har nogen ide om hvad jeg skal gøre. Min tætteste veninde er blevet sur på mig og jeg har heller ingen ide om hvorfor!! Jeg har ikke gjort hende noget, og været den samme som jeg altid har været. Det eneste der har været anderledes er at jeg har talt mere med andre piger fra min klasse og sådan. 

Jeg er så lost og på dybt vand, og helt nede hvor man føler sig deprimeret. Hvis jeg ikke får det fikset snart vil det bare blive ved med at påvirke mig mere og mere. 
Udover veninde problemer konstant kæmper jeg også med to forældre som fra tid til anden skændes som psykopater, og jeg oplever tit at det påvirker mig både soicalt og i skolen, og jeg ved bare ikke mere hvad jeg skal gøre.

Håber i kan hjælpe!

Svar: 

Hej

Jeg kan godt forstå at du er ked af det og føler dig på dybt vand når du føler at du er årsagen til at din veninde og hendes kæreste ikke er sammen mere. Det lyder til at din veninde betyder helt vildt meget for dig og det betyder meget for dig at I får løst sagen og kan være sammen igen. 

Ud fra det du skriver, kan jeg høre at du føler at du gjorde hvad du skulle som hendes nærmeste veninde. Måden du reagerede på og handlede på er mådem de fleste ville have reageret og handlet på. Når man er venner og holder meget af hinanden så vil man hinanden det bedste og det betyder at man nemt kan gå i forsvarsposition, hvis der er noget eller nogen der er årsagen til at ens ven/veninde er i dårligt humør, er ked af det og føler sig trist til mode.

Du føler at du gjorde hvad du mente at du ville gøre som hendes veninde hvilket må betyde at der lå gode intentioner bag din handling. Du vælger herefter at undskylde efter du ser konsekvenserne af din handling, hvilket viser hvor dårligt du har det med at din veninde er sur på dig. Det viser hvor meget du holder af hende og at I har et sundt forhold. Når det er sagt, vil jeg tro at din veninde har brug for lidt tid til at komme sig og acceptere situationen og sandheden om at hun ikke er sammen med ham mere. I en alder af 14 som du skriver er hendes alder, er det ganske naturligt og normalt at reagere på den måde, når man har slået op med sin kæreste. Det kan være at hun i virkeligheden er mere ked af det over at hun ikke er sammen med sin kæreste og på den måde er det svært for hende at se intentionerne bag din handling og på den måde sætte sig i dit sted. 

Ud fra det du skriver, forstår jeg det som at du ikke har fortalt hende årsagen til at du blev vred og skrev til hendes x-kæreste til, til at starte med. Som du skriver, var det fordi at han var din veninde utro og var sammen med en anden pige som du så via et snap-billede. Det kunne være en god ide at du tog en snak med din veninde, hvor du startede med at forklare hende hvordan du har det efter alt det her og at han var din veninde utro. Hvis det er svært at sige det til hende direkte, kan du overveje at skrive et brev til hende istedet. Det lyder til at I har et tæt forhold til hinanden, dig og din veninde. Derfor fortjener din veninde at få en evt. forklaring. Hvis din veninde efterfølgende ikke vil godtage eller acceptere din undskyldning og forklaring, er der ikke andet at gøre end at du giver hende tid og plads til at komme over hele hændelsen og måske tager hun selv kontakt til dig igen efter et stykke tid. Det er svært at forudsige hvad der vil ske efterfølgende, men indtil videre kan du ikke gør andet end at snakke med hende og håbe på at hun vil forstå dig.

Du skriver at dine forældre tit skændes og du er vidne til det hvilket påvirker dig negativt. Jeg kan godt forså at du ikke kan lide tanken om at det har en negativ virkning på dit sociale liv og skolegang. Du kunne prøve at snakke med dine forældre omkring hvordan du bliver påvirket af deres personlige skænderier og hvilken indflydelse det har på dit sociale liv og på din skolegang. Når du tager en snak med dem, kan du give udtryk for dine tanker og holdninger som dine forældre måske ikke kender til og dermed kan de tage hensyn til det og være opmærksomme på det i fremtiden.

Du kan skrive i vores chat hvis du har brug for at få besvaret yderligere spørgsmål.

Jeg håber at du finder ud af det. Al held og lykke herfra. 

Kærlige hilsner 
Lima 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program