Hej med dig

Det er tydeligt, at du er berørt at forholdet til din veninde, som ikke er positivt lige nu. Du skriver, at du føler, at hun er iskold - og jeg kan sagtens forstå, at du ikke synes, det er særlig rart. Det er det aldrig, når man føler, at man mister nogen, som betyder meget for én. Veninder er rare at have - det kan give en dejlig tryghed og en god fornemmelse indeni, når man er sammen med dem. Det kan være hyggeligt og rart at snakke og dele liv, og vide at man har hinandens ryg. Nogle veninde bliver hurtigt en stor del af ens liv, og det kan derfor være et hårdt slag, hvis det ændrer sig og man føler, at de glider væk. Det kan sætte mange tanker igang, som det også lyder til, at det har gjort hos dig. Og det er en helt naturlig reaktion. Faktisk betyder det bare, at hun betyder noget for dig, og at du ikke er ligeglad med, hvor meget kontakt I har. Det er kun en god ting, som vise, at du er en god veninde.

Du skriver i dit brev, at I har været uvenner, og fandt hinanden igen. Og samtidig overvejer du, om det vil ske igen, hvis I giver det tid. Det kan godt være - for nogle veninder er det naturligt at glide lidt frem og tilbage, og det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke gider hinanden. Hvis begge parter har det fint med det, så kan det være en fin løsning. Det lyder dog til, at det går dig på, at din veninde snakker mindre og mindre med dig, og at du bliver påvirket af, at du føler at hun ikke gider dig længere. Og når du har det sådan, så kan det være en god ide at få åbnet op overfor din veninde og få fortalt, hvordan du har det. Jeg vil derfor sige, at det bedste råd, jeg kan give dig er, at tage en snak med din veninde. Det kan godt være, det ikke er det, du har mest lyst til lige nu - og det er meget forståeligt, for det kræver en masse mod. Men samtidig kan det åbne op for en god og ærlig snak, hvis man sætter tid af til at få talt ud om tingene. Lige nu går du og gætter på, hvorfor din veninde ikke vil dig, og du har måske forskellige bud på det. Men den, som kender sandheden og kan mærke, hvad din veninde føler - det er din veninde. Og derfor er det også hende, som bedst vil kunne fortælle, hvad der sker. Sådan en snak kan både være hård og god - og det kan være, du vil blive ked af noget af det, som bliver sagt. Derfor kan man sige, at det kan være ubehageligt at åbne for en snak, som mååske gør en ked af det. Det virker ikke som den mest logiske løsning på problemet. Men det at få luft for sine tanker kan faktisk have den effekt, at skuldrene bliver lettet og byrderne bliver taget væk. Det at fortælle, hvordan man har det, kan være en lettelse og en rar oplevelse. Det kan også gøre båndene til veninderne stærkere, fordi man finder ud af, hvor man har hinanden. Men det kan også være svært at finde ud af, hvordan sådan en snak bliver bedst muligt. Jeg vil dele nogle af mine tanker med dig:

1) Når der skal snakkes om noget, som er hårdt, svært eller følsomt, så er det en god ide at sætte god tid af til det. På den måde undgår man, at snakken skal stoppes, før I føler jer færdige. Så det kan være en god ide at tænke over det. 2) Det er altid bedst at være ærligt, men det kan også være en god ide at tænke over, hvordan man siger tingene. F.eks. kan du overveje, om du kan undgå at skælde ud og sige "Du ignorerer mig bare hele tiden!", men i stedet sige "Jeg føler, at du ignorerer mig.". På den måde fortæller du, hvordan du har det, men undgår at det kommer til at lyde som om, det hele er hendes skyld. 3) For nogle kan det være svært at formulere følelser og akavet at skulle sætte ord på dem. Hvis du har det sådan, så kan du overveje at skrive dine tanker ned på papir, som du kan læse højt eller som din veninde selv kan læse.

Hvis det viser sig, at din veninde ikke har den samme lyst til at holde kontakten, som du har, så prøv at se, om du kan respektere hendes valg - det kan ændre sig med tiden, men det viser, hvordan hun har det lige nu. Husk at det er helt okay at blive ked af det og såret, hvis det er tilfældet. Det er okay at sørge - for det er en vigtig person, som ikke er der mere. Og husk så også, at du er ligeså meget værd alene, og at du også må være god ved dig selv og prøve at komme videre. Det er ikke nemt, og det er fristende at blive hængene ved de gode minder - og det skal man også huske. Og når man har gjort det, så kan man søge nye veje og nye veninder. Måske vil der, på ungdomsskolen, pludselig dukke en masse nye og rare mennesker, som også kommer til at betyde noget for dig. Og som du kan skabe nye minder med.

Jeg vil ønske dig alt det bedste - jeg håber, du og din veninde får løst den situation, I står i lige nu.

De bedste tanker fra Mai