Hej med dig,

Hvor kan jeg godt forstå hvis du er ked af at du er i tvivl om, om I er veninder mere efter din veninde har fået en ny veninde. Det er aldrig nemt at føle sig forbigået og udskiftet! Det er helt okay være ked af det når man står i din situation. Det er virkelig aldrig rart at føle sig holdt udenfor og forbigået!

Du spørger, om I ikke er veninder mere eller hvad du skal gøre? Det kan jeg godt forstå du spørger om. Det kan jo godt virke som om din veninde har glemt dig lidt. Du skriver, at den nye veninde laver mange af de ting, som du og din veninde engang gjorde sammen, men at det nu er uden dig og at du ikke bliver spurgt om du vil være med. Derfor kan jeg sagtens forstå hvis du bliver i tvivl om I stadig er veninder. Det må ikke være en rar følelse. Jeg synes det er helt okay hvis du er både ked af det og skuffet, måske endda sur over den måde din veninde og hendes nye veninde behandler dig på. Det er helt naturligt, at man begynder at blive ked af det og komme i tvivl, når sådan noget her sker.

Jeg tænker lidt forskellige ting i forhold til dit brev. Jeg håber du kan bruge mine tanker, og derigennem selv blive klogere på hvad du skal gøre:

For det første vil jeg gerne sige, at man jo sagtens kan være tre i en venindegruppe uden at det betyder at en bliver holdt udenfor. Det kan dog være svært at føle sig som det tredje hjul, så det kræver, at alle tre er med på at alle tre skal være med hver gang, så ingen føler sig udenfor. Det lyder ikke umiddelbart til at det er sådan du oplever at det er. Om det kan blive sådan, det er svært at svare på, men det kræver en del for at det kan blive sådan.

I forhold til dette, vil jeg for det andet sige, at jeg desværre ikke kan svare på om I stadig er eller skal være veninder, da det kun er dig og hende, der kan afgøre dette.

Som en måde at finde ud af det første og det andet vil jeg foreslå at du tager en ærlig snak med din veninde om hvordan du har oplevet jeres venskab her på det sidste, og hvor du deler alle dine tanker med hende. Jeg er helt med på, at det er en svær opgave. Det er svært, grænseoverskridende og jeg kan sagtens forstå hvis du vil være nervøs for at skulle tage sådan en snak med hende. Det er ikke nemt at skulle sige, at en anden faktisk har gjort en ked af det og fået en til at føle sig udenfor.  

I denne her forbindelse vil jeg dog også råde dig til at mærke godt efter nede i maven hvad du egentlig allerhelst vil. Hvilke følelser og tanker er på spil? Det kan være en god ide at vide dette før man begynder at handle, fordi det kan gøre en klogere på hvad man egentlig helst selv vil og ikke vil. Jeg håber det giver mening for dig? Det kan nogle gange være svært selv at finde ud af dette, så måske kunne det være noget du kunne snakke med en anden om? Det kan fx. være din mor, din søster, din kusine, en anden veninde eller os på 1-1chatten? Måske kunne du også snakke med en anden om hvordan du evt. på en god måde kan få din veninde fortalt hvordan du har det. Ville det være bedst ansigt til ansigt eller gennem et brev? Ville det være bedst over en kop varm kakao eller ville det være bedst mens I lavede noget andet, fx. gik en tur eller lignende? Det kan være rart at snakke med andre om det, så man kan få andres perspektiv på sagen. Måske har de gode råd, som du kan bruge?

For det tredje vil jeg også gerne sige, at der jo findes andre piger i verden, som man kan være veninder med. Jeg ved godt at det er så svært at miste en veninde, men det betyder ikke, at man ikke godt kan få nye, gode veninder, som man kan lege med og lave forskellige ting med. Man kan også sagtens få nye veninder, uden at det behøver betyde at man ikke stadig er veninder med de oprindelige veninder, som man har. Måske var det en mulighed for dig, at begynde at lave aftaler med nogle af de andre piger du kender, og synes om, så du føler dig værdsat og holdt af. Som sagt, behøver det jo ikke betyde at du ikke samtidig er veninde med din gamle veninde, men det kan jo være meget godt at være sammen med flere forskellige. Så kan I stadig ses, når I begge kan og har lyst. 

I forhold til dette vil jeg også gerne hurtigt nævne, at selvom det altid er dejligt at blive spurgt og føle sig efterspurgt, så kan man også selv opsøge det, ved selv at spørge om hun har tid til at ses og være sammen. Jeg kan godt forstå hvis du har følt at det må være hende, der spørger dig, når det er dig der har følt dig forbigået og tilsidesat, men hvis du har mod på det, synes jeg virkelig det ville være modigt og sejt hvis du spurgte hende. Igen vil jeg dog lige påpege, at det jo kun er noget du skal gøre, hvis du stadig gerne vil se hende og være sammen med hende.

Hvis du kunne have lyst til at snakke med os om alle dine tanker om dette her, så er du meget velkommen til at logge på 1-1chatten, som du finder her.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du finder en løsning, så du kan få det bedre - det har du fortjent!

De allerbedste hilsener,

Astrid